Har du store planer? Store planer for hvad du skal nå i år? Store planer for din næste ferie og din fritid?

Men har du en plan for i dag?

Jeg møder mange som har store planer uden at have en plan for i dag. Jeg spørger dem.

“Hvordan vil du sikre, at du når dine mål og planer, hvis du ikke ved, hvad din plan for i dag er?”

Deres begrundelse for ikke at have planer for i dag er ofte, at de ikke vil føle sig for låst. De vil have tid til at kunne tilpasse deres dag, hvis der kom noget vigtigere eller spændende, som de vil gøre.

Konsekvensen af ikke at have en plan for sin dag er bare, at du ikke får virkeliggjort dine planer på den lange bane. I hvert fald ikke inden for din oprindelige tidsfrist, eller som du oprindelig forventede.

Alle sådanne store planer består af flere opgaver, som skal gøres for, at de kan blive til virkelighed. Jeg anbefaler at opdele planerne i mindre opgaver af 1-3 timers varighed. Planlæg hvornår du vil udføre opgaverne. Og hold dig så til planen. Selv den bedste plan kan gå i vasken pga. manglede handling.

De effektive råd

  • Sørg for at du har en plan hver dag
  • Brug 5-10 minutter, som det første hver dag, på at forberede dig på din plan og tag ejerskab for den

Hvad skal din plan for i dag indeholde:

  • Hvilke opgaver skal jeg bare nå, og hvor lang tid tager det at lave dem
  • Hvad kan jeg forvente af uforudsete opgaver, og hvor lang tid skal jeg reservere til dem
  • Hvis jeg har ekstra tid, hvad er så vigtigst, at jeg får lavet
© MERE TID – Fordi du kun kan bruge tiden én gang

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk