Jeg får ofte spørgsmålet – Hvorfor er det lige Evernote, du anbefaler, jeg skal bruge til mine digitale noter?
Her får du, hvad der efter min mening, er de vigtigste årsager hertil.
- Noter skal være tilgængelig på alle enheder – En af de vigtigste argumenter er, at Evernote kan installeres på alle digitale enheder (PC’er og mobile enheder uanset styresystem). Tilgængelighed er afgørende, når det kommer til digitale noter, og på dette punkt excellerer Evernote. Uanset på hvilken digital enhed jeg skriver en note bliver den synkroniseret med mine andre digitale enheder.
- Enkelt og simpelt at bruge – Et notesprogram skal være enkelt og simpelt at bruge. Opbygningen i Evernote er ligesom, hvis du havde en papir notesbog. Hver note du laver kan sammenlignes, med det du skriver på en side i din notesbog. Evernote giver dig mulighed for at samle dine noter i notesbøger. Det svarer til, at du i din papir notesbog laver inddelinger efter emne. Det gør det lettere at have overblik frem for, at du i din papir notesbog finder den relevante note. Den eneste du skal huske er ikke at lave for mange notesbøger. Lav en notesbog for hver af dine overordnede arbejdsprocesser og gem de enkelte noter herunder.
- Mange muligheder – En af de store fordele ved digitale noter er også, at du kan integrere billeder, lyd m.m. Evernote har gjort sig umage på dette område. Det er let at integrere billeder og lyd fra mobile enheder direkte i noten. Evernote har også en funktion de kalder webklipper. Her kan du på PC og mobile enheder kopiere fra hjemmesider og integrerer det direkte i en note. Evernote kan også scanne dine visitkort, og hurtigt gøre dem digitale. Du kan også sende e-mail til din Evernote konto. Den enkelte e-mail bliver automatisk konverteret til en note. Jeg bruger primært Evernote til simpel notestagning, men det er også muligt at lave udvidet formatering såsom tabeller checkbokse m.v. Sidst synes jeg rigtig godt om programmets opbygning, det er simpelt og ligetil med funktioner som fx at lave genveje til de mest brugte noter og notesbøger.
- En god søgefunktion – En meget vigtig grund til, at jeg bruger Evernote er også at søgefunktionen i programmet er helt I top. Evernote finder uden problemer tekst i billeder og det går rigtig hurtigt.
- Du kan dele noter – Det at dele noter er super effektivt. Bruger du gratis versionen som vil være nok for mange, så skal I bare logge på med samme login. Hjemme hos mig er vi rigtig glade for at fx have indkøbsseddelen i Evernote. Vi opdaterer den løbende og har dermed altid en opdateret seddel, når der skal handles ind. Du kan have brug for et Premium eller Business abonnement, hvis du overfører mere end de månedlige 60 MB som gratis abonnementet omfatter, eller hvis du vil dele noter med andre der ikke har dit login.
Jeg håber, disse fem grunde giver dig lyst til at prøve, om Evernote er noget for dig. Jeg oplever rigtig mange, som i en eller anden grad bruger digitale noter, men som fx kun gør det på deres telefon. Dermed bliver de låst, når de sidder på deres pc eller tablet og skal bruge disse noter. Ja, du kan selvfølgelig sende dine noter til din e-mail og så kopiere dem derfra, men det virker noget omsonst frem for at bruge et program, som gør det for dig helt automatisk.
Der findes selvfølgelig også andre notesprogrammer, som kan meget af det samme som Evernote. Fx er Microsoft OneNote et andet godt valg. OneNote kræver bare, at du har Microsoft Office på din pc.