Når man har for travlt er man nødt til at udsætte opgaver.
Løsningen er at udsætte de rigtige opgaver, og det er ikke altid dem, vi har lyst til at udsætte.
Problemet er, at vi ikke altid forholder os til, hvorfor vi udsætter den ene opgave frem for hinanden.
Denne situation kan give bagslag, og vi kan på et senere tidspunkt komme i en situation, hvor vores tidligere valg vil koste os dyrt målt i tid/penge.
Udsætter du ofte opgaver, fordi du forsøger at undgå dem? Eller fordi du ikke har lyst til at lave dem? Så kan du have glæde af at øve dig i at bruge nedenstående 6 råd.
De effektive råd
Det at kunne udsætte de rigtige opgaver er en værdifuld kompetence i den tid, vi lever i.
Undgå at udsætte nedenstående 6 typer opgaver:
- Opgaver som ikke må glemmes – Udsæt aldrig opgaver som du skal have gjort. Når vi udsætter mister vi også fokus, på den specifikke ting vi udsætter. Derfor sker det tit, at vi kommer til at glemme den opgave, som bare ikke måtte glemmes
- Opgaver som du kan løse hurtigt – Udsæt aldrig vigtige opgaver, som du kan løse med det samme. En god regel er, at hvis det tager lige så lang tid at gemme den af vejen, som det tager at løse den, så løs med det samme
- Opgaver som skal løses i dag – Udsæt aldrig de opgaver, som du skal have løst i dag. Få dem I stedet lavet så tidligt som muligt. Det lyder logisk men rigtig mange gør det faktisk ikke. Årsagen er oftest, at der mangler lyst til at løse opgaven, eller at der ikke er sat nok tid af. I stedet ender det med, at man sent på eftermiddagen eller aftenen forsøger at lave den, og det ender sjældent succesfuldt
- Opgaver du har lovet andre – Opgaver du har lovet at løse for andre bør ikke udsættes. Kort sagt kan man vel sige, at hvis du ikke kan prioritere den nu, så skulle du ikke have sagt ja i første omgang
- Opgaver som vil betyde mere arbejde, hvis du udsætter dem – Når nogle opgaver udsættes kan betyde en masse ekstra arbejde efterfølgende, når du skal genoptage dem. Undgå at udsætte disse da det betyder, at du en anden dag, ender med en endnu større arbejdsbyrde
- Opgaver tæt på deadline – Dette lyder helt logisk, men alligevel oplever jeg ofte at disse opgaver udskydes af mange. Desværre har det en stor konsekvens på vores integritet, at vi ikke holder, hvad vi lover os selv og andre. I værste fald ender det med at påvirke vores evne til at nå vores mål og skabe resultater