Uden mål har du ingen retning. Uden mål hvad skal du så prioritere, når du ikke kan nå alt? Har du mål, fordi du skal have dem, eller fordi de hjælper dig? Giver dine mål dig konkrete handlinger, som er nødvendige for at du kan opnå dem?
Generelt har alt for få vidensmedarbejdere mål, som hjælper dem med at navigere og sætte retning for deres arbejdsliv. Desværre står det endnu værre til, når det drejer sig om kvaliteten af målene.
10 vigtige punkter, som giver dig opnåelige mål
Her er 10 vigtige punkter, som du skal gøre for at få skabt gode mål for 2015. Sørg for at hver af dine mål lever op til nedenstående, og det vil forbedre din personlige planlægning og din personlige effektivitet.
1. Du skal skrive dem ned – Medmindre et mål er skrevet, er det blot et ønske. Du forpligter dig ved at nedskrive og sætte noget i gang. Du præciserer, hvad du ønsker og begynder at fokusere på, hvordan du kan nå det.
2. Du skal sørge for at de er værdifulde for dig – Når du forfølger et meningsfuldt mål, er det spændende. At opnå målet, betyder så meget mere. Men “halvvejs” er der, hvor de fleste af os går i stå. For at undgå dette er vi nødt til at nedskrive motivationsfaktorer for hvert mål. På den måde identificerer vi, hvorfor det er vigtigt, og hvad der er på spil.
3. Du skal ikke skabe for mange – Et gammelt kinesisk ordsprog siger: “En mand, som jager to kaniner fanger ingen af dem”. Du har sandsynligvis brug for mere end et enkelt mål, men du er nødt til at holde fokus på et overskueligt antal af dem. Jeg anbefaler ikke mere end 7-10.
4. Du skal prioritere dem i forhold til hinanden – Prioritering er vigtig, når du pludselig ikke kan nå alt. Du skal aldrig være i tvivl om hvad der er vigtigst, når du skal nå dine resultater. Jeg prioriterer mine mål fra 1-5, hvor 1 er vigtigst
5. Du skal gøre dem konkrete – De fleste mål – selv nedskrevne, lider af at være for vage. “Jeg ønsker at skrive en bog” eller “Jeg ønsker et bedre ægteskab” er for generelt. Hvad vil du konkret gøre? Hvilken bog vil du skrive? Hvordan du ønsker at forbedre dit ægteskab?
6. Du skal gøre dem målbare – Den eneste måde hvorpå du kan vide, om du har opnået et mål, er ved at kvantificere det. “Tabe 10 kg” er meget bedre end “tabe mig”. “Tjen 10% mere, end jeg gjorde sidste år” er bedre end “tjene flere penge”. Når du er i tvivl, tildel et nummer eller en procentdel.
7. Dine mål skal have en deadline – Alt for ofte bliver det vigtige ofret på alteret, til fordel for det der haster. En deadline er en måde, hvorpå du skaber uopsættelighed, og tvinger dig selv til at være opmærksom på, hvad der er vigtigt. Uden en deadline, er der for lidt pres på for at få det gjort. Det er for nemt at trække tiden ud.
8. Lav dem for flere dele af dit liv – De fleste mennesker er vant til tanken om oprettelse karrieremål. Men livet er langt mere end dit job. Vil du være glad og opfyldt, har du brug for mål i hver af de store områder af livet – åndelige, fysiske, ægteskabelige, relationelle , etc.
9. Du skal holde dem synlige – Hvor mange gange har du nedskrevet et sæt mål og aldrig kigget på dem igen? Det er derfor, du har brug for en plan for at holde dem synlige. Dette uanset om det betyder, at du gennemgår dem dagligt, ugentligt eller med regelmæssig mellemrum. Selv har jeg en handling i min kalender den første mandag hver måned, hvor jeg gennemgår mine mål.
10. Du skal identificere de næste handlinger – Du behøver ikke en omfattende handlingsplan for hvert mål. Men du nødt til at identificere de næste handlinger, så du kan indlede og fastholde momentum. Definer konkrete handlinger som er nødvendige for at opnå dine mål. Sørg for at dele handlingerne op i tidsrum af max 3 timer. På den måde er det muligt for dig at indsætte dem i din kalender og flytte rundt på dem, hvis der skulle opstå behov for det.