Dine mål er ikke for store eller for ambitiøse, nej, de er for langt ude i fremtiden. Mål som fx “om et år så skal jeg have nået…” er for lange, og alt for tit ender det med, at du ikke når dem. Dette er simpelthen, fordi dine mål ikke er tæt nok på.

Hvorfor er dine mål for lange?

Dine mål er for lange, når du ikke har konkretiseret dem i konkrete handlinger, som betyder, at du fx skal gøre en handling dagligt, ugentligt eller månedligt.

Det er simpelthen for let at udskyde en handling, når det ikke er tydeligt for dig, hvad konsekvensen ved at udskyde den vil være.

Er dit mål fx at skrive en bog i år, så kan din konkretisering fx være at beslutte, hvor mange ord du månedligt skal skrive. Derefter definerer du det pr uge. På dagsniveau betyder det så, at du fx skal skrive 1000 ord 4 gange om ugen. Du planlægger så at bruge 4 x 1 time hver uge for at nå det mål. Når skrivedagene så oprinder, så vil du kende konsekvensen af springe en dag over, hvilket betyder, at du vil fx skulle skrive 2000 ord en anden dag.

Uden denne konkretisering af målet ville det være meget lettere for dig at udskyde skrivearbejdet, da et år virker som lang tid. Undskyldninger for at finde en anden dag vil være lette at finde, og på den måde går dagene. Til sidst betyder det, at du opdager, at nu kan du alligevel ikke nå det og så udskydes projektet helt.

Tænk på dine mål som noget du skal spise i små bidder

Jeg bruger tit eksemplet: Hvordan spiser du en elefant? Ved at tage en bid af gangen.

Alt for tit glemmer langt de fleste at synliggøre og definere de enkelte bidder. Men denne definition har en afgørende betydning. Det er også først, når du har lavet konkretiseringen, at du kan vurdere, om målet er realistisk for dig at nå i din personlige planlægning.

Når du laver mål skal du altså efterfølgende definere de handlinger, som er nødvendige for at nå dit mål. Det er vigtigt, at disse handlinger/delmål er:

  • Konkrete – Det skal være helt tydeligt for dig, hvad du skal gøre
  • Opdelt i tidsrum på max 3 timer – Dine handlinger skal være opdelt i så små bidder, at du kan overskue at gøre dem. For nogle betyder det, at de maks. må vare en time, men over 3 timer er ikke anbefalelsesværdigt. Del i stedet handlingen op i flere mindre handlinger
  • Evaluérbare – Du skal kunne følge dine fremskridt. Derfor skal du lave dine handlinger, så det er muligt for dig at evaluere, om du har udført dem som planlagt

At have mål er afgørende for os, da hjælper os med at holde fokus og skabe værdi i tilværelsen. Men mål som ikke er konkretiseret har en modsat effekt. De giver os dårlig samvittighed og tager vores energi og påvirker vores personlige effektivitet negativt.

© MERE TID – Fordi du kun kan bruge tiden én gang

Tak til Craig Jarrow for inspirationen til indlægget.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk