Er du lige kommet tilbage fra forlænget weekend, ferie eller lignende, så er der en mulighed for, at der ligger nogle “bunker”, og venter på dig. Hvad gør du så nu? Er dit første instinkt hurtigst mulig at få alt dette væk, og går du så i gang med den første og bedste opgave, så er dette indlæg til dig. For 1 time senere vil du sandsynligvis finde dig selv i gang med 5 forskellige opgaver. Dette på mere eller mindre samme tid, og det går ud over din personlige effektivitet.

Multitasking er vanedannede men meget lidt produktivt, og konsekvensen er ofte, at det går ud over kvaliteten. Og hver gang tager det længere tid, end hvis du gjorde en ting af gangen.

Giv din opmærksomhed til det vigtigste

For at være produktiv er det vigtigste altid at have overblik. Uden overblik er der alt for stor risiko for, at du vil spilde din tid på opgaver, som ikke er vigtige nok. Dette mens de virkelig vigtige opgaver venter unødigt.

Et godt spørgsmål, som jeg selv bruger, når jeg kan mærke at overblikket mangler er: Hvad er det for en ting, jeg kan gøre lige nu, som vil gøre alt andet lettere eller unødvendigt. Spørgsmålet kommer fra bogen The One Thing, som sætter fokus på 6 løgne omkring produktivitet, som mange tror er sandheder.

Årsagen til at mange går hovedkulds i gang uden overblik, er fordi det ikke føles, som om man er produktiv, mens man skaffer sig overblik. At få overblik kan faktisk komme til at virke som spild af tid, men det faktisk er det stik modsatte.

5 råd så du undgår at gøre alt på samme tid

Så når du skal have en produktiv start, så vil MERE TID anbefale, at du gør følgende:

  1. Lav en liste – Start altid med at lave en liste, hvor du lister alle din opgaver. Sørg for at du for hver opgave skriver, hvor lang tid du forventer, den vil tage at løse
  2. Giv dine opgaver prioritet – Prioriter derefter din opgaver og start med de vigtigste. Det er altid bedst at få løst nogle få vigtige opgaver frem for en masse mindre vigtige
  3. Lav kun en ting af gangen – Beslut hvad du skal lave og hold fokus på det. På den måde vil opnå den bedst mulige kvalitet på den kortest mulige tid
  4. Undgå at lave andres arbejde –  Mens du arbejder vil andre helt sikkert forsøge at tage din tid. Forsøg så vidt muligt at lave dit eget arbejde, før du laver dine kollegers. Dette uanset hvor spændende det er. Konsekvensen kan være, at kvaliteten af dit eget arbejde vil blive dårligere, da du bruger din energi og ressourcer på andres
  5. Går opgaverne helt færdig inden du forsætter – Gør dig det til en vane først at stoppe, når du er helt færdig med opgaven. Brug din selvkontrol. Næsten færdig er ikke godt nok. Pauser under en opgave, hvis formål er at give dig energi og overblik er rigtig gode. Men konsekvensen ved kun at gøre opgaven næsten færdig er bare, at du skal bruge unødvendigt meget tid på den sidste del. Dette fordi du er kommet ud af det flow, som du var i, da du løste opgaven

Disse råd vil med sikkerhed give dig en produktiv start, og du vil helt sikkert hurtigere og mere effektivt komme igennem dine bunker. Husk sidst at slutte af med en evaluering af din dag, så du kan lære at både din succeser og fejl.

© MERE TID – Fordi du kun kan bruge tiden én gang

Tak til Craig Jarrow for inspiration til indlægget.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk