Er du blandt dem, der går og tror, at den virkelighed du har i dag ikke kan blive meget anderledes? Du lever med det opskruede tempo, de lange arbejdstider og det stressede familieliv i den tro, at sådan er det bare. Måske håber du, at det går over af sig selv på et tidspunkt.
Ikke fordi dette indlæg har til formål, at få dig til flygte fra virkligheden gennem fx. at skifte job eller efterlade familien. Tværtimod er formålet at fortælle, at det er muligt at optimere din hverdag i langt højere grad end de fleste tror.
Hvorfor stiller så mange sig tilfreds med den verden, de har i dag?
Årsagen til dette spørgsmål er ikke så svært at svare på: Fordi de ikke kender bedre.
Tænk hvis du virkelig vidste, at ved at gøre “disse ting”, så ville det betyde en hverdag, hvor du havde mere tid til dig selv, din familie og samtidig lykkes bedre på jobbet. Ville du ikke gøre det? Det er jeg overbevist om.
Jeg tror, alle forsøger at få det optimale ud af deres dag. De ved måske godt, at de kunne lave nogle enkelte ting om, men tænker ikke, at det vil gøre den store forskel.
Det store problem er vores vaner
Jeg er overbevist om, at den største årsag til ovenstående problematik er dine vaner. For langt det meste af dagen træffer vi ikke bevidste beslutninger om, hvad vi skal. I stedet er vi styret af vaner. Man siger at op til 60% af dine beslutninger sker på “autopilot”. Dvs. uden at du bruger tankekraft på at spørge dig selv hvorfor.
Årsagen til dette skal findes i at vores hjerne hele tiden forsøger at spare energi. Derfor har den hele vores liv arbejdet på at finde systemer, som den kan automatisere. Når den registrerer et mønster over en periode, som det virker til, at du er tilfreds med, så automatiseres dette mønster til en vane.
Formålet med vores vaner er at få den belønning, som det pågældende rutine giver os. Problemet er bare, når denne vane hæmmer vores potentiale. Det, der var godt for os en gang, kan være rigtig ødelæggende for den hverdag, vi har i dag.
Når du skal ændre vaner
Vaner forsvinder aldrig. Når hjernen en gang har lagret din vane, så vil det altid ligge der. Det er fx derfor, det er så svært at stoppe med at ryge. Hjernen minder dig simpelthen om, at nu plejede du at ryge, når du møder de bestemte situationer.
Vaner består af 3 elementer. En trigger, som er den der starter nummer to element, som er rutinen. Til sidst får du så belønningen ved at udføre rutinen. Forskning har vist, at den bedste måde at etablere nye vaner på, er at starte med at identificere din trigger og belønning ved din nuværende rutine. Når du kender disse 2, kan du ændre rutinen til en ny og bedre, som kan aktiveres af samme trigger og give samme belønning.
Denne proces er ikke let, og kræver tid og træning. Men den er på ingen måde umulig. Det vigtigste er at starte med en vane af gangen og så arbejde sig støt og roligt fremad. Du skal samtidig gøre det så let, så du kan klare det under let pres og dermed holde momentum.
5 vigtige vaner som vil hjælpe dig med at vinde på jobbet og lykkes i livet
Nedenstående 5 vaner er for mange de nøglevaner, som skaber momentum til at efterfølgende at justere på andre vaner. Det er også disse 5, som vil have en afgørende betydning for din hverdag.
- Sæt fokus på din energi – Din energi er din mest kritiske ressource. De fleste skal her starte med sætte fokus på at få nok søvn ( 8 timer) og så sørge for regelmæssig bevægelse dagen igennem. Du skal også sørge for at skifte mellem hvilken energi, du bruger. Du vil ikke kunne styrketræne en hel dag, og på samme måde kan du ikke udsætte dig selv for tungt tænkearbejde en hel dag
- Hav personlige mål for arbejde og privatliv – Uden mål har du ingen retning, og det er næsten umuligt at lave de rigtige prioriteringer. Sørg endvidere for at dele dine mål op i mindre bidder, så de er til at overskue
- Fasthold overblik – Uden overblik er det svært at fastholde din ro, og uden ro er det svært at skabe plads til at kunne fokusere. Kan du ikke fokusere, får du ikke lavet de vigtigste ting. Skab et system som giver dig fuldt overblik. Jeg anbefaler, at du bruger din kalender
- Undgå at blive overvældet – Når du bliver overvældet, mister du styringen af din hjerne og autopiloten slår til. Øv dig i at være opmærksom på din hjernes tilstand. Når du mærker, at du har for meget fart på, så tag en pause. Gå fx en tur og slå 2 fluer med et smæk i det, du så også fornyr din energi
- Lav de svære opgaver fra morgenstunden – Vores hjerne har mest energi til de tunge tænkeopgaver, når den er udhvilet. Endvidere skaber det et fantastisk momentum, når du har løst en svær opgave
Med disse vaner garanterer jeg for, at du vil få større overskud, overblik, ro og fokus. Jeg er endvidere helt sikker på, at dette vil gøre, at du i større grad vil vinde på jobbet og lykkes i livet.
Langt de fleste af dem jeg møder, har mulighed for virkelig at give sig selv en bedre hverdag. En hverdag hvor alle vinder.