Jeg er sikker på, at du har prøvet det masser af gange. Du skal i gang med en opgave, som kræver meget af din tænkekraft, men du går i stå gang på gang. Ja, det kan føles som om, du slet ikke har kraft til denne type arbejde. I stedet forsøger din hjerne at få dig til at gå i gang men en masse andre mindre vigtige opgaver, som den synes kunne være mere spændene lige nu.

Denne situation koster dyrt på din produktivitet, da det for de fleste ender med at opgaven udskydes. Ja, nogle gange udskydes den igen og igen. Den store omkostning er i sær, hvis opgaven er en opgave, som virkelig vil gøre en forskel ift. dine resultater.

Generelt kan man sige, at der er ikke noget, som har større indflydelse på vores præstationer og engagement end vores evne til at fastholde koncentration og opmærksomhed. Vores præstationer og engagement falder simpelthen gradvist med vores evne til at fastholde opmærksomhed og koncentrere os.

Baggrunden er i bogen The Power of Full Engagement af Jim Loehr og Tony Schwartz. Det er med udgangspunkt i modellen fra denne bog, at jeg beskriver den mentale dimension.

I næste indlæg sætter jeg fokus på den spirituelle dimension, som er afgørende for vores passion, engagement og udholdenhed

Se de 3 tidligere indlæg her: Din mest kritiske ressource, Din fundamentale energiressourceKvaliteten af det du giver.

Den mentale dimension

Den mentale dimension er, hvad vi bruger til at organisere vores liv, vores fokus og opmærksomhed. For at præstere optimalt skal vi kunne fastholde koncentration og kunne bevæge os fleksibelt mellem bredt og smalt såvel internt som eksternt fokus. Det betyder, at vi skal kunne se situationer, egne tanker m.m. fra forskellige vinkler og arbejde med dem.

Denne proces kræver meget energi af hjernen, og som du ved, hvis du har læst de andre indlæg, så er der kun et sted hjernen får sin energi fra – Den fysiske dimension. Derfor er det vigtigt hele tiden at holde øje med din “energimåler” inden du går i gang med opgaver, som kræver meget af dig.

Vores kreativitet kommer også fra den mentale dimension. Kreativiteten afhænger af vores evne til at bevæge os mellem engagement og at kunne koble fra. Endvidere vores evne til at tænke og give slip og sidst vores balance mellem aktivitet og restitution.

Som i de øvrige dimensioner skal denne dimension også balanceres mellem arbejde/anstrengelse og restitution. Det er derfor en fordel at veksle mellem opgaver, som kræver lidt og meget af vores mentale kapacitet. Studier siger, at vi pr dag har kapacitet til 1-3 timers tungt tænkearbejde, og dette kun så længe, vi har energi på vores tank.

Er du en realistisk optimist?

Vil du have det optimale ud af din mentale energi, så kan det betale sig at være realistisk optimist. En realistisk optimist er en person, som er bevidst om den aktuelle virkelig, og ser den som den er, men samtidig har positivt syn på et fremtidigt udbytte eller en løsning.

En realistisk optimist kunne fx tænke: “Ja, det er irriterende, at jeg ikke fik tænkt mig om, da jeg planlagde denne opgave, men nu sørger jeg for, at jeg i morgen har nok tid og kapacitet til at få den lavet”.

Størst mulig selvbevidsthed og selverkendelse vil hjælpe dig til at opnå dette syn på din verden og gøre det muligt at frigøre yderligere mental energi.

Hvordan kan du optimere dit fokus og din opmærksomhed?

Her får du 4 råd, som har en stor indflydelse på, hvad du kan få ud af din mentale dimension.

  • Spar mest mulig på din energi – Lav aftaler med dig selv du kan holde. Dette i stedet for løbende at vurdere, hvad du nu har lyst til. Det koster alt for meget energi af dig. Planlæg som minimum dine vigtigste opgaver og reserver tid til dem. Sidst kan jeg anbefale, at du skriftligt evaluerer din dag. Denne evaluering vil styrke din positive egen dialog og give dig mere energi
  • Brug mental forberedelse og visualisering – At du forbereder dig på, hvornår du virkelig skal bruge din mentale kapacitet har stor betydning. Du skal tænke det på samme måde, som sportsfolk gennemgår deres kommende præstation gennem visualisering. At du fx på forhånd er klar på, hvor du evt. kunne finde på at give op og ligger en plan for at undgå det, gør det bare så meget lettere at få succes
  • Lav det vigtigste, når du har mest energi – Det er bare så meget lettere og med meget større chance for succes at starte, når din energitank er fuld. Flere studier viser, at vi præsterer kognitivt bedst 2 timer efter, vi er stået op. Planlæg derfor dine tunge tænkeopgaver i disse tidsrum
  • Lad op løbende – Lyt til din krop og dit hoved og giv dig selv løbende pauser. Hav nogle gode vaner parat til, når du mærker en begyndende træthed eller nedgang i produktivitet. Gå fx en tur eller tag en powernap. Det vigtigste er, at du lytter og reagerer. Det vil spare dig tid på den lange bane.

Træn og udvid din mentale kapacitet

Dine præstationer er dybt afhængige af, hvordan du bruger din mentale kapacitet. Ved hele tiden at have fokus på at optimere denne kapacitet, sætter du dig selv op til at vinde på jobbet og lykkes i livet.

© MERE TID – Fordi du kun kan bruge tiden én gang

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk