Får du mange telefonopkald, men får ikke altid ringet tilbage? Har du opkald på din to-do liste, som bliver udskudt igen og igen? Sådan er der mange der har det. Selvom vi har vores telefon på os hele tiden, så får vi alligevel ikke ringet tilbage, eller lige givet et kort status kald til vores vigtige relationer.

De fleste af dem, der får mange telefonopkald oplever ofte, at have dårlig samvittighed over ikke at få svaret tilbage eller få ringet og lavet den aftale. Det er som om at disse opkald bare forsvinder i mellem mængden af e-mail, møder og andre opgaver.

Potentialet i at få ringet eller svaret tilbage på disse opkald i ret tid kan være stor, og faktisk behøves det ikke at tage så meget af din tid. Det vigtigste er at etablere en god vane, som du kan efterleve.

Planlæg tid til at ringe

Det tager oftest ikke særlig lang tid at ringe, og det er oftest årsagen til, at vi glemmer det. Vi tænker, jeg gør det lige senere, men senere bliver til i morgen, og i morgen bliver nogle gange til aldrig.

En rigtig god løsning på dette, er at planlægge tid til at ringe. Det kan fx være 30 min. hver dag. Dette er en rigtig god idé, hvis du ikke har andre tidsrum som fx transporttid, hvor det kunne være oplagt at ringe.

Fordelen ved er specifikt tidsrum, er også at du kan samle til bunke, hvilket er et godt produktivitetstrick. Når du laver ensartede opgaver, opbygger du momentum, og du får derigennem større lyst til at blive færdig.

Tænk over hvornår det er bedst for dig at ringe. Selv foretrækker jeg inden eller efter frokost, da det oftest er muligt at træffe folk der. Om morgenen er oftest endnu bedre, men der bør du tænke over, om det er investeringen værd at bruge tidspunktet, hvor du har mest kognitiv energi.

De produktive råd

Her kommer nogle råd, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får klaret dine telefonopkald:

  • Saml dine opkald på en liste – Hav altid en liste med dig enten digitalt eller analogt. Denne liste skal kun indeholde informationer om, hvem du skal ringe til og hvorfor. Når du aflytter din telefonsvarer eller får en tanke om, at du skal ringe til …, så brug denne liste. En anden fordel ved listen er også, at du kan fjerne informationen fra din telefon, så den kun viser de opkald, som du mangler at tage stilling til. Det giver overblik og ro
  • Svar kun tilbage hvis der er lagt en besked – Du kan få flere opkald i løbet af en dag. Nogle ringer måske endda flere gange. Vend dig til kun at reagere på de opkald, hvor der er lagt en besked. Det kan simpelthen ikke være vigtigt, såfremt personen ikke har lagt en besked
  • Indtal altid en besked – Det modsatte gælder så, når du ringer. Har du brugt tid på at kontakte nogen, så er der en årsag hertil. Indtal altid en besked om, hvorfor du ringede. På den måde har modtager en meget bedre chance for at vurdere vigtighed og relevans
  • Informer om din svartid – Får du rigtig mange opkald, så fortæl på din telefonsvarer, at du har svartid. Fortæl fx at du vender tilbage senest næste hverdag, og er det vigtigt, så bør de fx sende en sms

Når du har uafsluttede opgaver, som du endnu ikke har taget stilling til, hvornår du skal lave, æder det af din energi. Få i stedet fjernet din dårlige samvittighed ved at etablere en vane, som giver dig overblik og ro til dine vigtigste opgaver.

© MERE TID – Fordi du kun kan bruge tiden én gang

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk