Du kender nok denne situation. Du har ikke rigtigt overskud til den opgave, du sidder med. Du tænker: “Det er nok bedre, at jeg løser denne i næste uge. Der har jeg mere overskud til den. Jeg har for meget om ørerne i disse dage, men næste uge ser bedre ud”. Næste uge kommer, og du skal i gang med opgaven, men dit overskud er der heller ikke i dag. Du har faktisk mindst lige så travlt som i sidste uge, måske endda mere. Dette samtidig med, at du nu er lidt frustreret over, at denne opgave ikke bliver løst.

Denne situation sker for de fleste igen og igen, og konsekvensen af denne adfærd påvirker bl.a. din produktivitet og dit humør negativt. Fx giver det et urealistisk pres, som du selv på din allerbedste dag har svært ved at leve op til. Ikke at kunne leve op til disse forventninger, skaber også tit en negativ spiral af overspringshandlinger og frustration. Samtidig påvirker det din integritet negativt, og du begynder over tid at stole mindre på din egen dømmekraft.

Baggrunden for denne adfærd skal findes i dit syn på dit “fremtidige jeg”. Forskning og studier konkluderer faktisk, at de fleste ikke kender deres “fremtidige jeg” særlig godt, og behandler det som en helt fremmed person.

Du behandler dit “fremtidige jeg” som en fremmed person

Hvorfor har vi et urealistisk forhold til vores “fremtidige jeg”? Årsagen skal findes i, at vi ikke kan sætte os ind i vores “fremtidige jegs” følelser og tanker. Derfor gætter vi simpelthen forkert, når vi skal forudse vores “fremtidige jegs” virkelighed.

Prøv fx dette eksempel på dine omgivelser. Spørg dem: “Vil du have et stykke chokolade nu eller 2 stykker i morgen?”. Her vælger de fleste at få et stykke nu. Spørg dem så efterfølgende: “Vil du have et stykke chokolade om 30 dage eller 2 stykker om 31 dage?”. Nu bliver sagen ofte en helt anden. Nu kan de godt vente en dag mere på de 2 stykker chokolade. Du kan lave dette eksempel med rigtig mange ting og opdage, at du har svært ved at udskyde en belønning på den korte bane, men meget lettere ude i fremtiden.

Med dette urealistiske billede kan det ende med, at dit “fremtidige jeg” kommer til at gøre alt det, du ikke selv gider lige nu. I hvert fald indtil dagen oprinder. For ja, så udskyder du igen…

“I fremtiden er jeg meget mere mådeholden, så derfor kan jeg godt “synde” lidt i dag”.

“I fremtiden kan jeg godt arbejde længe, have flere møder i træk, og løse denne svære opgave, men i dag har jeg brug for at gå hjem.”

“I fremtiden dyrker jeg jo regelmæssig motion, sover optimalt, spiser sundt og har et fuldstændigt overblik over mit liv. Derfor gør det ikke noget, at jeg springer lidt over i dag.”

Disse tanker og handlinger påvirker din viljestyrke/selvkontrol negativt. De svækker din “viljestyrke-muskel” og gør det endnu sværere for dig at udøve selvkontrol. Og selvkontrol er helt sikkert ikke noget, du ønsker dig mindre af. Tværtimod.

Når du skal lave aftaler med dig selv, du kan holde

Problemet med ovenstående adfærd er, at den kører på autopilot. Du når ikke at tænke over handlingen før, den er udført. For at lave aftaler med dig selv du kan holde, skal du derfor finde metoder, som slår autopiloten fra og dit “tænkende jeg” til.

Du skal som noget af det første erkende, at dit “fremtidige jeg” ser ud som dig selv i dag med mindre, du i dag gør noget specifikt for at ændre det. Du har ikke mere selvkontrol, overskud, overblik m.m. medmindre du i dag gør noget for at have det.

For at få ejerskab til dit “fremtidige jeg” hjælper det, at du forestiller dig, hvordan du vil have det, hvis du bliver ved med at udskyde denne opgave, eller ikke giver dig selv fx. motion, sover nok, spiser mindre. Brug derfor tid på at sætte følelser og udseende på hvis din nuværende adfærd fortsætter i fremtiden.

For at sikre, at de opgaver, som jeg giver mig selv i fremtiden, er opnåelige, bruger jeg primært disse 5 ting i min planlægning. Disse 5 punkter har afgørende indflydelse på, at jeg i langt de fleste tilfælde lykkes.

Kommer der situationer, hvor du alligevel i øjeblikket ikke har lyst, så anbefaler jeg, at du stiller dig selv spørgsmålet: Hvorfor er det, at jeg mener, det er bedre at gøre det på et senere tidspunkt? Skriv nu disse forklaringer ned og kig på dem. Holder de vand? Eller er dette bare din autopilot, der driver gæk med dig?

Forestil dig gerne, at du kigger dig selv i spejlet, når du gør ovenstående. Har du et spejl, så brug det. Det hjælper.

Beslutter du dig for at flytte en opgave til senere så sørg for, at det er realistisk for dit “fremtidige jeg” at kunne klare denne med udgangspunkt i din virkelighed i dag.

Gør noget for dig selv i dag, som du vil blive glad for i fremtiden. Denne adfærd vil virkelig gøre en forskel i forhold til dine muligheder for at vinde på jobbet og lykkes i livet.

© MERE TID – Fordi du kun kan bruge tiden én gang

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk