Kender du konsekvensen af en forstyrrelse, når du sidder med en “hjernetung” opgave? De fleste jeg møder undervurderer den kraftigt. De er simpelthen ikke bevidst om, hvor stor en påvirkning, det har på resultatet af deres arbejde.
Når jeg fortæller dem denne metafor, så giver det dem en god idé om konsekvensen. Forstil dig at din maksimale tænkekapacitet / kognitive båndbredde er en 50 cm bred vej i din hjerne. Dette når du sidder et sted, hvor du ikke forstyrres hverken af interne eller eksterne forstyrrelser.
Den opgave, som du er i gang med nu, kræver din fulde kapacitet. Nu sker der så det, at du føler dig låst i opgaven og kan ikke lige se næste skridt. Det er faktisk lidt svært, og du tænker, at du lige venter på, at den gode idé kommer. Derfor beslutter du dig for “lige” at kigge i indbakken. Måske er der kommet noget spændende, du lige kan løse. Dit skifte til e-mail reducerer nu drastisk din kognitive båndbredde på den svære opgave. Måske har du nu kun 5 cm til den opgave, hvor du nu bruger 45 cm på at kigge i din e-mail. Konsekvensen af dette er, at du ikke får den gode idé, du håbede på, da du nu bruger din kapacitet på noget andet.
Når du er færdig med at kigge e-mail, er presset på at få løst den svære opgave nu øget, da den gode idé ikke kom, mens du besvarede e-mail. Din situation er faktisk blevet væsentlig forværret, da din båndbredde i skiftet tilbage til den svære opgave ikke bare øges til 50 cm igen. Konsekvensen er, at det kan tage helt op til 20-30 min. inden du igen er på fuld kapacitet. Dvs. at du starter op med kun at have 30 cm båndbredde ift. de oprindelige 50 cm. Viste det sig, at der var en svær e-mail, som du ikke fik løst, så vil det med stor sandsynlighed tage endnu længere tid, inden du har fuld båndbredde.
Nu tager det dig altså længere tid at løse opgaven, da du ikke har samme kapacitet til rådighed, og du vil samtidig have en øget risiko for, at det også går ud over din kvalitet.
Når du skifter mellem opgaver efterlades slagger i hjernen
Vores hjerne har desværre ikke en reset-knap. Det betyder, at alle forstyrrelser vi udsætter den for har en konsekvens. Denne konsekvens er størst, når vi har brug for vores fulde kognitive båndbredde, da vores hjerne skal have tid, inden den har fuld kapacitet igen.
Konsekvensen af disse rester af information, som optager plads, indtil de er bearbejdet, er stor. Desværre er der ikke nogle tydelige indikationer på, at du kun kører på 50% kraft. Dette kunne ellers være dejligt.
Når konsekvensen måles i forskningsforsøg, kan man se: at personerne giver hurtigere op, ikke når at lave lige så meget eller i lige så god kvalitet, at det påvirker deres kreativitet og evne til at fokuserer osv.
5 råd der fastholder din fulde kognitive båndbredde
Når du har brug for at løse din opgave bedst mulig og hurtigst mulig, så prøv disse råd.
- Isoler dig – Forudse når du skal sidde med en svær opgave. Planlæg så at være et sted, der giver dig færrest mulige forstyrrelser. Brug evt. også musik. Tænk også over dine egne interne forstyrrelser. Sørg for at du har overblik over resten af din dag inden du går i gang, så dine tanker ikke begynder at tænke på det
- Gør kun en ting af gangen – Tilpas din omgivelser, så det kun er muligt for dig at lave denne opgave. Luk din e-mail indbakke. Fjern alle andre ting omkring dig, der kan tage dit fokus undervejs. Gør det let for dig selv at holde fokus på det, du skal have lavet
- Brug e-mail som belønning – Hvis du nyder at besvare e-mail, så brug dem som belønning for en afsluttet opgave. Sig til dig selv, at du må gå i indbakken, når du er færdig med opgaven
- Bliv i opgaven, også når det er svært – Bliver du låst i opgaven, så giv ikke op. Som skrevet er omkostningen stor, hvis du stopper, når det bliver svært. Prøv i stedet at skifte scene. Gå fx en lille tur. Vent på at du finder på en løsning. Den skal nok komme
- Tag en pause undervejs – Med pause mener jeg en rigtig pause. Ikke en “e-mail pause” eller “en ringe tilbage pause”. Pausen må altså ikke indeholde aktiviteter, som kan tage noget af din båndbredde. Sæt fokus på at tanke ny energi. Gå fx en tur, hør en god sang osv. Det kan godt være, du synes, du spilder tiden, men det gør du ikke. Brug fx pomodoro-teknikken til at arbejde dig igennem opgaven
Undgå at multitaske
Vi kan ikke multitaske uden konsekvens. Multitasking i situationer, der ikke kræver meget af os, har ikke så stor konsekvens. Det er når det virkelig gælder, at vi skal slå til. Vores bevidsthed med udgangspunkt i ovenstående viden, skal i disse situationer hjælpe os med at optimere vores muligheder for at vinde på jobbet og lykkes i livet.