Kender du fornemmelsen af bare at have travlt. Du har bare så mange ting, du skal nå, og din hjerne minder dig om det hele tiden. Når du er midt i en opgave, fortæller den dig fx de andre ting, du også skal nå. Du har faktisk næsten ikke tid til at holde pause eller snakke socialt med dine kolleger. Du har bare travlt!
Selvom du har travlt, har du alligevel følelsen af, at du ikke får lavet de ting, du gerne ville. Du bliver ikke helt færdig med de opgaver, du gerne vil lave, for der kommer hele tiden noget andet i vejen. Du ender derfor med at gemme den vigtige opgave til i morgen og laver en masse småopgaver, som du også skal have lavet.
Når du kommer hjem efter denne fortravlede dag, er du helt færdig. Du havde egentlig en aftale med dig selv om at skulle ud at motioner 30 minutter, men du orker det ikke. Din lunte er også kort, og du har svært ved at træffe selv simple beslutninger. Du har egentlig bare allermest lyst til bare at sidde og slappe af.
Når hastværk bliver lastværk
Jeg tænker rigtig mange oplever ovenstående situation i større eller mindre grad. Det afgørende er, hvor længe vi er i sådanne situationer. Situationer hvor vores hjerne er opstemt, urolig, irriteret eller lignende. Alt andet end rolig og afbalanceret.
Der er ingen tvivl om at sådanne situationer gør, at vi når færre opgaver og skaber dårligere resultater, at vi er mindre glade og tilfredse, at vi har mindre overskud til os selv og andre, at vi er mindre kreative osv.
Det er, når vi er i sådanne situationer, at hastværk bliver lastværk.
Forskellen mellem fortravlet og travlt
Med ovenstående menes ikke, at vi skaber dårlige resultater, når vi har travlt. Hele kernen mellem fortravlet og travlt ligger i, hvordan din hjerne opfører sig i mens. Så længe du kan holde fokus på den ting og kun den ting, du er i gang med, så vil du skabe gode resultater. Du vil også opleve glæde og tilfredshed, når opgaven er færdig. For den bliver så færdig, som den kan blive, inden du går i gang med den næste.
Problemet opstår altså, når du ofte bliver afbrudt af interne forstyrrelser/tanker, mens du arbejder på noget andet.
Pauser fjerner det fortravlede
Nøglen til at undgå at blive fortravlet ligger i at have nok overskud, overblik og ro. Når du arbejder i højt tempo, så stresses dit nervesystem ekstra. Denne stress dræner over tid dit overskud og fjerner dit overblik og din ro.
Pauser modvirker denne proces. Når du holder pauser, får din hjerne tid til at sætte tingene i perspektiv, og du får bearbejdet den information, du ellers er ved at drukne i. Pauser giver dig nyt fokus, som gør det muligt for dig at opdage eventuelle fejl i tide. Under rutinearbejde bryder pausen ensformigheden. I sådanne situationer kan pausen styrke din motivation, og det minimerer risikoen for, at du kommer til at kede dig og dermed lader dig distrahere.
Når du skal holde pauser
På fuldt overskud har vores hjerne, hvad der svarer til 2-3 timers dybt koncentreret arbejde i sig på en dag. Brænder du “lunten” for hurtigt, har du mindre. Derfor er det en god idé at etablere vaner for, hvordan du holder pauser.
Som vidensmedarbejder er Pomodoro-teknikken er en god måde at skabe struktur i sine pauser, så du ikke kommer af sporet. Selv holder jeg 5-10 minutter i timen og en længere frokostpause. Generelt skal du sikre, at der ikke går mere end 90 minutter mellem dine pauser. Når du kommer over denne grænse er det bl.a. svært for din hjerne at få styr på den information, du har opsamlet i perioden.
Det er altså ikke nok at holde din frokostpause og så måske en eftermiddagspause, hvis du vil have det optimale ud af din arbejdsdag. Det kan endda bedre betale sig at holde flere korte pauser end få lange.
Hvad er en pause
En pause giver din hjerne ro og din krop plads til at finde sit naturlige leje. En af de bedste metoder er at gå en tur. Bare 5-7 minutter i det fri kan gøre en stor forskel. At kombinere frisk luft og bevægelse er en rigtig god løsning. Bevægelsen sætter gang i din blodcirkulation og sender øget ilt til din hjerne. Dette betyder ekstra tænkekraft. Samtidig oplever jeg at være udenfor hjælper med at få tingene sat i perspektiv.
At høre noget musik, som du er glad for, eller snakke socialt med dine kolleger er også gode alternativer. Du kan også bare dagdrømme lidt. Uanset hvad du gør og i hvilken kombination, så er det vigtigste, at du føler dig rolig og klar til at starte igen efter pausen.
Når du nu har en idé om, hvad en pause er, så ved du nu også, at pause ikke er at kigge e-mail, at gå i gang med en anden opgave, lige at ringe tilbage på et ubesvaret opkald, at være på sociale medier eller at klare private opgaver osv.
Sæt fokus på at holde balancen
Det er når du finder balancen mellem arbejde og pause, at du får de rigtige ting gjort dagen igennem. Det er også gennem denne balance, at du optimerer udnyttelsen af dit overskud, så det varer længst mulig.
Prøv i den næste tid at finde ud af, hvordan du kan optimere pauser i din hverdag, og mærk forskellen.