Hvor tit hører du dig selv sige, “nu skal jeg også have lavet den opgave”, eller “jeg burde også se at få løst denne opgave”. I mange situationer ender du nok med “lige” at lave et par andre opgaver inden, du går i gang med dine “skal” eller “burde” opgaver. Måske udskyder du endda opgaven til en anden dag i håb om, at dit fremtidige jeg har mere energi til at løse den.
Denne løbende stillingtagen om jeg har lyst eller ej, koster især unødig energi og tid. Faktisk meget mere end de fleste tror. For hver gang du skal tage stilling til, om du skal eller ej, bruger du noget af din beslutningskraft. Dvs. at du nu har mindre energi til at lave opgaven. For vi har kun en begrænset mængde energi hver dag.
Tænk hvis du i stedet ikke brugte tid på denne indre dialog, men bare gik i gang med den opgave du på forhånd havde besluttet. Fordi det gav mening for dig at løse den.
Ja, der er nogle opgaver, vi bare har mere lyst til at lave end andre, men det er muligt at minimere forskellen mellem dem, vi har mest lyst til, og dem vi har mindst lyst til. Dette ved at arbejde med hvorfor.
Hvorfor er det bedre, når det giver mening
I Simon Sineks bog “Start med hvorfor” skriver han bl.a., at det er grundlæggende menneskeligt behov at føle sig som en del af noget. Det er bare lettere for os at gøre noget meningsfyldt, også selvom, at det er svært.
Det er som om mening giver os ekstra vedholdenhed og passion, og disse to faktorer sørger for at fastholde vores gnist i opgaven. Gnist er netop en afgørende faktor for succes. En faktor som Angela Duckworth har forsket i og skrevet om i bogen Grit (Gnist på dansk).
Når ting giver mening for os, kan vi altså fastholde energi på opgaven i længere tid. Hvorimod “skal og burde” virker i kortere tid, fordi vi samtidig skal bruge energi på at fastholde motivationen, imens vi løser opgaven.
Jeg oplever, at det derfor er lettere at løse meningsfulde opgaver, også når de er svære. Når vi har styr på hvorfor, er det som om vores handlinger bliver mere automatiske. Det er slut med at diskutere med sig selv, det er bare at komme i gang.
I stedet for at satse på, at du klarer opgaven med din viljestyrke, kan du klare den med din gnist.
Hvordan skaber du meningsfulde opgaver
Tager du udgangspunkt i Susan Davids bog Emotional Agility, så handler det om at have opgaver og mål, der tager udgangspunkt i “jeg ønsker at”. Når du bruger “jeg ønsker at”, så får du en effekt, der virker på den lange bane. Du får skabt en forbindelse til din emotionelle hjerne, som kontrollerer dine vaner og følelser. Får du dine vaner og følelser i spil, så føles det netop som om dine handlinger bliver mere automatiske og kræver mindre stillingtagen, og det betyder et mindre energiforbrug.
Du skal derfor få især dine vigtigste arbejdsopgaver til at give mening. En god metode til at identificere mening i opgaver er ved at stille sig selv nogle spørgsmål. Disse har jeg f.eks. god erfaring med:
- Hvorfor er det vigtig, at jeg får løst denne opgave? Brug det svar du får til igen at stille spørgsmålet. Gør dette 3-4 gange i træk for at komme helt ind til kernen
- Hvad betyder denne opgave for organisationen?
- Hvem er afhængig af at jeg får løst den?
Kan du ikke finde mening ved at bruge disse spørgsmål, så skal du overveje, om det er en opgave, som er værd at løse.
Finder jeg ikke mening med ovenstående spørgsmål, så skaber jeg mening ved at linke løsningen af opgaven til min personlighed. Dvs. at opgaven kommer til at identificere mig som person. Jeg bruger f.eks. følgende tanker og spørgsmål:
- Jeg er en person, som holder hvad jeg lover
- Jeg udskyder ikke opgaver til mit fremtidige jeg, bare fordi jeg ikke har lyst lige nu
- Jeg ved, at jeg kan lykkes, og at jeg får en god oplevelse, når jeg er færdig med opgaven
- Jeg vil ikke havne i en situation, hvor overfladiske opgaver styrer min hverdag
Når der er en opgave jeg ikke lige har lyst til, så stiller jeg mig også ofte spørgsmålet, hvornår vil du så lave den. Og så går der ikke ret lang tid før jeg er i gang 🙂
I gang med det meningsfulde
Følelsen af at have lavet noget, som giver mening er så meget bedre. Ja, det giver også en belønning at besvare e-mails og løse små overfladiske opgaver. Men her er følelsen kortvarig, hvorimod den varer meget længere, når vi har lavet noget meningsfyldt.