Hvorfor er pauser noget af det første mange nedprioriterer, når de har travlt? Føler vi dårlig samvittighed ved at holde den, fordi vi har så “travlt”? Eller tror vi, at vi kan nå mere, når vi ikke holder pause? Uanset grunden, så er det lidt som at tisse i bukserne, når vi springer pauserne over. Det varmer kortvarigt, men efterfølgende kommer regningen.
Alt for ofte er konsekvensen ved ikke at holde pauser nemlig, at du ikke får lavet dine vigtigste opgaver. Du får sikkert lavet en masse småting, som nu og her virker til at haste. Men de opgaver som virkelig betyder noget i dit arbejde, de ender sikkert ofte med at blive udskudt, fordi du ikke har overskud eller tid til dem.
Udfordringen i dag er også, at vidensmedarbejdere mere eller mindre ikke behøves at rejse sig fra deres stol. Teknologien har muliggjort, at vi kan klare det meste siddende, og det betyder mindre bevægelse og færre små-pauser end for bare 25 år siden. Konsekvensen af denne manglende bevægelse og pauser, er hvad dette indlæg handler om.
Hvorfor skal du holde pauser
Jeg oplever især 4 vigtige grunde til, at du skal holde pauser.
Du har brug for at få bearbejdet den information, du har modtaget. Når du giver din hjerne en pause fra arbejdet, så betyder det ikke, at den holder pause. Det betyder, at den går i gang med at sortere og lagre den information, du har modtaget. Får den ikke tid til denne opgave, så er konsekvensen, at din hukommelse bliver hullet som en si. Du forringer simpelthen din evne til at huske, da dit hukommelseslager er overfyldt.
Du har brug for at få beroliget vores nervesystem. Alt for mange kører sig selv i et hårdt og højt tempo. Det er som om, at de tror de kan sprinte hele dagen i gennem. Men det kan du ikke. Du er nødsaget til at tænke som en atlet for at få det maksimale ud af din dag. Dvs. at du skal restituere mellem hver sprint. Restitution sænker bl.a. dit kortisolniveau og nedsætter det alarmberedskab, du har sat kroppen i under sprinten. Når du igen har skabt ro, så du er klar til en ny sprint i høj kvalitet.
Du har brug for blod til hjernen for at optimere din tænkekraft. Når du sidder der ved skrivebordet, og din hjerne er i gang med en sprint, så bruger din hjerne op til 20% af kroppens energi. Samtidig betyder stillesiddende arbejde at blodtilførslen til din hjerne reduceres. Dette betyder, at din kapacitet gradvis sænkes. For at få kapaciteten optimeret igen har du brug for bevægelse, der kan øge mængden af blod til din hjerne.
Du har brug for at samle tankerne og få overblik. Denne sidste grund er ofte følgevirkningen af de tre ovenstående. Når vi får bearbejdet informationen og gjort plads til at ny kan modtages. Når vi får beroliget vores nervesystem og fået mere blod til hjernen, så mærkes en klarhed og et overblik, som ellers kan være svært at skabe. Det er denne klarhed og overblik, der gør, at du kommer tilbage efter pausen og får lavet de vigtigste ting først.
Hvor tit skal du holde pause
Du bør som minimum holde pause hver 90. minut for at undgå at brænde ud senere på dagen. Vil du prøve at holde pause hver 90. minut, så anbefaler jeg en pause på ca. 10-15 minutter. Det gælder simpelthen om at forny sin energi løbende. Dette lige som med hydrering. Venter du med at drikke, til du er dehydreret, så vil der gå timer, inden du igen er på fuld kraft. Hvorimod løbende væskeindtag modvirker denne negative effekt.
Desværre er udfordringen, at alt for får holdt nok pauser. I produktivitetsquizzen svarer ca. 53%, at de holder pause maksimum 2 gange om dagen og kun ca. 10% holder pause hver 90. minut.
Dette er en kæmpe udfordring, som efter min mening ikke får nok opmærksomhed. Jeg er også sikker på, at en manglende pausekultur er med til at reducere virksomhedens resultater.
En god pause er i bevægelse
Men hvad er så en god pause. En god pause indeholder bevægelse i form af rask gang eller f.eks. en tur op og ned af trapperne. Nej, du skal ikke kamp-svede efter din pause, men det er vigtigt, at dit blodomløb øges, så du får mere blod til hjernen.
En god pause giver også ro og fordybelse. Derfor er det bedst at være ude, og helst i rolige, naturlige omgivelse. Larmende trafik m.m. er stadig bedre end at blive siddende på stolen, men det optimale er at få ro og være i natur. Det er også en fordel at skabe en rutine og gå den samme tur. På den måde kan din hjerne spare energi og bruge den på andre gøremål.
Alene eller sammen? De små pauser i løbet af dagen får du størst udbytte ved at holde alene, da du alene har bedste mulighed for at skabe overblik og ro. Men du har også brug for det sociale aspekt. Derfor skal du også tænke over, hvordan du kan bruge 1-2 af dine pauser socialt.
Uheldigvis får rigtig mange alt for lidt bevægelse hele dagen igennem. I produktivitetsquizzen svarer ca. 52% at de maksimum 1-3 gange om dagen bevæger sig i 5-10 minutter og kun 24% bevæger sig de anbefalede 5-8 gange. Og disse svar omhandler hele deres dag. Altså ikke kun arbejdet.
En aktiv pause
Når jeg skal brainstorme eller tænke større tanker, så gør jeg det næsten altid gående og i naturen. Jeg tager ofte “en opgave med på tur”. Dvs. at i stedet for at sidde og stirre ind i computerskærmen, så tager jeg notesprogrammet i min telefon eller en blok og blyant med på en gåtur.
Mine erfaringer ligger sig helt op ad den forskning, der er inden for dette område. Vi tænker bedre i bevægelse og i naturen. Faktisk er det en ekstra bonus, hvis du kan komme til at gå i en skov. Træer har nemlig en ekstra positiv påvirkning på vores biologi.
Har du brug for at blive ladt meget op, så giver 50 minutter i rolige naturomgivelser dig efterfølgende øget energi, styrket koncentration og opmærksomhed.
Brug dine pauser som et effektivt værktøj
I den fortravlede hverdag er pauser værktøjet, som kan sørge for, at du når dine vigtigste opgaver. Bruger du dine pauser effektivt, så minimerer du din risiko for at miste overblikket og øger din chance for en succesfuld arbejdsdag.
Ønsker du at optimere din produktivitet, så er gode pauser et godt sted at starte.