I disse år har vi flere stresssyge end nogensinde før. Og rigtig mange oplever, at de har svært ved at holde fri fra arbejdet. For eksempel viser produktivitetsquizzen, at kun 11% sjældent tænker på arbejde, når de har fri.
Langt de fleste jeg møder oplever, at de flere gange om dagen skal justere deres oprindelige plan og tage stilling til, hvad den næste opgave er. De oplever flere prioriteter og mål end de kan nå. Og når det kommer til at nå deres resultater, så er de tit i sidste øjeblik.
De oplever en hverdag fyldt med forandringer. De når f.eks. lige at få arbejdet med et nyt tiltag, inden der igen sættes et nyt tiltag i gang.
Mange oplever også, at det er svært at sige fra, selvom de allerede har flere opgaver, end de kan nå. Det er f.eks. ikke velanset at sige nej til møder og opgaver, og siger vi nej til at hjælpe en presset kollega, så får vi følelsen af at være en dårlig kollega.
Generelt er arbejdsdagen præget af, at vi selv skal træffe beslutninger om, hvordan vi skal komme fra a til b. Vi har en masse værktøjer til rådighed, men kun meget sjældent bruges der tid på at optimere vores brug af disse værktøjer. Ansvaret ligger på vores egne skuldre, men det er svært at vide, hvad vi ikke ved. Derfor gør vi, som vi plejer og knokler derudaf, så godt vi kan.
Konsekvensen af den fortravlede hverdag
Efter min mening er en af de største udfordringer ved manges hverdag i dag, at de ikke får brugt deres fokus-muskel ret meget. I stedet for at sidde fordybet i længere tid og virkelig skabe et resultat af den bedst mulige kvalitet, så nøjes vi. Ja, vi bruger endda undskyldningen med, at vi ikke har tid til at gøre det bedre. Svarerne fra produktivitetsquizzen viser f.eks. at kun 14% bruger over 150 minutter hver dag på fokuseret arbejde. Gennemsnittet er på 60-90 minutter hver dag. Det synes jeg ikke er ret meget.
En anden stor udfordring er den manglende tid til eftertænksomhed og refleksion. Generelt bruger under 5% af dem, som har svaret på produktivitetsquizzen, tid på at evaluere skriftlig. De fleste bruger derfor sjældent tid på at optimere og udvikle på deres arbejdsmåder.
Sidst får det konstante opgavepres de fleste til glemme udbyttet af overskud og overblik. Mangler vi overskud og er trætte så må kaffe, energidrik m.m. tages i brug. Når vi ikke har overblik, så lader vi f.eks. indbakken styre vores dag og roser os selv for alle de e-mails, vi får sendt afsted. Vi glemmer helt at forholde os til den samlede værdi af vores arbejde.
Vores konstante jagt på resultater
Vores travle hverdag får os til at hungre kortsigtede belønninger og konstant jagte den næste ting, der kan gøre os glade og tilfredse. Som Christian Ørsted skriver i sin bog Livsfarlig Ledelse “Vi får ikke den adfærd, vi belønner, vi får den adfærd som optimerer den enkeltes chance for belønning”. Spørgsmålet er så, hvilken belønning den enkelte stræber efter.
Jeg oplever en adfærd, hvor der ikke er tid til at stoppe op, men i stedet er der et højt fokus på at gøre. Det betyder f.eks., at vi:
- først laver de lette opgaver frem for de svære
- prioriterer de opgaver, som giver os en belønning frem for dem, der belønner virksomheden
- starter i sidste øjeblik på et projekt
- vælger sociale opgaver frem for at arbejde alene
Vores jagt på den næste belønning og resultat får os ofte til at glemme at sætte fokus på den langsigtede værdi af dem. Men det er, når vi træffer beslutning ud fra den langsigtede værdi, at de store potentialer frigives.
Jeg oplever f.eks. at en virksomhed beslutter sig for at optimere deres salg og sætter en omgang salgstræning i gang. Dette er en god løsning, hvis de personer, der skal trænes har gode arbejdsvaner og overskud til at lære nyt. Men hvor ofte er det tilfældet? Konsekvensen er derfor ofte en kortvarig indsats drevet af ledelsen, men efter 6-9 måneder, så er indsatsen løbet ud i sandet og så godt som spildt. Ledelsen bliver efter lidt tid frustreret over de manglende resultater og igangsætter endnu en aktivitet.
Det er faktisk det samme mønster, som mange mennesker har, når det kommer til nytårfortsæt og slankekure.
Vi belønner den forkerte adfærd
Når jeg træner deltagere, så hører jeg hver gang. “Alle burde have denne viden og træning” og “Jeg ville ønske, at jeg havde lært dette for længe siden” osv.
Gode arbejdsvaner spiller en afgørende rolle, når vi vil skabe langsigtede resultater. Desværre har kun de færreste fokus herpå. Alt for ofte oplever jeg i stedet, at man:
- bliver belønnet for at svare e-mails sent om aftenen eller arbejde til sent om natten
- får dårlig samvittighed ved at tage 10 minutters bevægelse i det fri for at lade op. Eller hvis man tager en powernap
- får ros for at besvare e-mails og telefonopkald hurtigt
- er ” lidt underlig”, hvis man drikker og spiser efter, hvordan det kan optimere ens energi
- bliver rost for at sige ja til nye opgaver. Uanset om man har nået de eksisterende eller ej
- bliver set som asocial, når man isolerer sig fra sine kolleger for at lave fokuseret arbejde.
Jeg hører desværre meget sjældent om situationer, hvor man i arbejdstiden opfordrer medarbejdere til at gå en tur og få lidt frisk luft. Eller giver input til søvn og ernæring. Beder medarbejdere om at prioritere deres liv uden for arbejdet og stoppe med at arbejde efter kl. ?. Eller spørger ind til, hvordan den enkeltes arbejdspres er, og om der er noget, de har brug for hjælp eller sparring til.
Ja, der er selvfølgelig gode eksempler på ovenstående derude, men desværre er der meget langt imellem dem. Alt for langt.
Når vi virkelig vil skabe resultater
Jeg er sikker på, at der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale i mange virksomheder. Men vejen derhen er en anden end den, de bruger i dag. Skal resultaterne realiseres, så kræver det, at der bliver taget mere ansvar for den enkeltes arbejdsvaner og mindre på, hvad de skal nå. Vi skal altså til at belønne personer for deres måde at arbejde på, og så skal resultaterne nok komme.
Det betyder f.eks, at man skal skabe en kultur og belønne en adfærd, der f.eks. ligger vægt på, at man:
- prioriterer sin vigtigste opgaver først, og siger nej til de mindre vigtige
- sætter fokus på at nå sine langsigtede mål frem for kortsigtede belønninger
- belønner, når man styrer sin energi og sit fokus dagen igennem. Dvs. at man opfordrer til bevægelsespauser minimum hvert 90. minut, fornuftige mad- og drikkevaner og plads til fokuseret arbejde
- roser, når den enkelte reflekterer, evaluerer og optimerer sine arbejdsvaner. Formålet er at finde den måde, som den enkelte arbejder bedst på
- hjælper hinanden, når man kan se et optimeringspotentiale
- belønner personer, som holder fri og kommer fuldt opladt på arbejde
Vi skal skabe en kultur, hvor vi er mere nysgerrige på os selv, og hvordan vi arbejder, samt hvor fejl ses som en vej til optimering. Og gennem øget fokus på hvem vi er, hvorfor vi gør, og hvordan vi bridrager bedst til virksomhedens resultater, så kommer der rigtig vind i sejlene.
Det starter i toppen
Vi er alle afhængige af gode eksempler. Helt fra vi var små. Vi handler, som mor og far gør og ikke, som de siger 🙂
Dette gælder selvfølgelig også, når det drejer sig om arbejdsvaner. Derfor skal vi have gode eksempler omkring os, som kan vise vejen. Og det er bedst hvis disse eksempler er forankret i ledelsen.
Den største udfordring er nemlig alle de personer, som ikke ved, at de har brug for hjælp eller ikke orker at få det. For at de kan komme til at se meningen og udbyttet, skal de se det udbytte andre kan få heraf.