Du ved det godt. Fremtiden bliver ikke som i dag. Siden jeg startede på arbejdsmarkedet i starten af 90’erne, er der sket store forandringer i måden, vi arbejder på. Det samme kan jeg sikkert sige, hvis jeg i 2040 kigger tilbage på i dag. Problemet er bare, at fremtiden ikke er nu og her, og du har så pokkers travlt, så det må vente til senere.

Det samme siger du om aftensmaden, når du vælger den hurtige usunde mad frem for den sundere. “Det tager længere tid at lave den sundere mad, så det må vente til senere”.

Når du udmattet efter dagens strabadser og sidder foran fjernsynet, så nyder du roen. Roen er så dejlig, at du vælger at gå i seng senere til fordel for et ekstra afsnit på Netflix. “Jeg kan jo sove senere”.

Hovedårsagen til at personer ikke vælger at træne med MERE TID er, at de ikke oplever, at de har tid til træningen. Det er et interessant paradoks. Jeg møder aldrig nogen, som ikke ønsker at høste frugterne ved et øget overskud, overblik, ro og fokus, men alt for få kommer i gang. “De gør det senere”.

Generelt oplever jeg, at mange handler ud fra, at det er vigtigere at få lidt af det “gode” i dag frem for at have det godt på den lange bane. Har det “gode” i dag en negativ fremtidig konsekvens – Så pyt – “Det ordner jeg senere – jeg skal jo også leve”.

Er du samtidig som gennemsnittet i dag, så vil du gerne have en mindre travl og stresset hverdag, du vil gerne tabe dig, du vil gerne spise sundere, du vil gerne bevæge dig mere, og du vil gerne have mere kvalitetstid til dig selv og familien. Men er dette bare uopnåelige ønsker/drømme? Og hvornår skal du starte, hvis du vil komme tættere på dine mål? Og hvilken konsekvens har dine handlinger i dag for din fremtid?

Svarene på disse spørgsmål skal du finde i dine overbevisninger. Det er dine overbevisninger, der styrer en stor del af dine handlinger. Ønsker du en anden hverdag, skal du starte med at forholde dig til dine overbevisninger. Hæmmer eller gavner de dig på den lange bane?

Udviklingen er startet

Inden for mit ekspertområde er overbevisningen, at vidensmedarbejdernes og ledernes resultater i dag mere end nogensinde er afhængige af deres evne til at prioritere og fokusere. Mange steder er vi nået dertil, hvor det er svært at løbe hurtigere uden, at det får negative konsekvenser for slutresultatet. Med arbejdsdage hvor du bliver overvældet af informationer er det let at træffe de forkerte valg. Du skal derfor arbejde anderledes end du gjorde for bare 10 år siden.

Jeg synes dette Bob Goff citat passer godt virkeligheden i dag.
“I used to be afraid of failing at something that really mattered to me, but now I’m more afraid of succeeding at things that don’t matter”.

Den vigtigste kompetence for fremtidens vidensmedarbejdernes og ledere bliver, hvor gode de er til at fokusere og i hvor lang tid af gangen, de kan det.

Sammenligner jeg dette fremtidsscenarie med svarerne i produktivitetsquizzen, så har mange lang vej endnu, når det kommer til deres fokuseringskompetence. F.eks. bruger lige over 60% under 90 minutter om dagen med koncentreret arbejde. Det er ikke meget ud af en 8 timers arbejdsdag.

Ser jeg generelt på gennemsnitsscoren i produktivitetsquizzen, så er den 43%. Det bekræfter, at der er et stort potentiale for at optimere på den enkeltes overskud, overblik, ro og fokus, og derigennem skabe nye arbejdsvaner, som også gavner dig i fremtiden.

Problemet med vaner er bare, at de tager tid at etablere. Det er ikke noget, du lige lykkes med i første forsøg. Generelt siger studier i dag, at du skal bruge ca. 2 måneder på at implementere en vane, og nogle tager endda længere tid. En af årsagerne til at så få (under 10%) lykkes med deres nytårsforsæt er f.eks., at de stopper efter 3-5 uger. Endvidere kan du sandsynligvis ikke bare ændre 10 vaner på en gang. De fleste har maksimum overskud til have 2-3 i gang på samme tid.

Start i dag

Mit motto har de sidste ca. 15 år været “Start i dag – ellers starter du aldrig”. Et andet godt ordsprog er: “Hvordan spiser du en elefant – En bid af gangen”.

Jeg hørte fornyelig en god beskrivelse, som for mig også dækker ovenstående sætninger.

Sæt fokus på bare at gøre i dag 1% bedre end i går.

Du skal ikke skabe store forandringer, men hele tiden små justeringer. Sæt fokus på den langvarige effekt og undgå at blive overvældet. Når du sætter dine mål, skal du sætte dem uden for din komfortzone, men du skal altid starte med handlinger, som ligger i din komfortzone. Dit mål kan f.eks. være, at du gerne vil løbe 5 km. Ligger det udenfor din komfortzone at løbe 2 km, så kan første handling i din komfortzone f.eks. være at gå 5.000 skridt om dagen. Derefter øger du gradvist din aktivitet, til du når dit mål.

Når du skal sætte mål så tag f.eks. udgangspunkt i, hvordan dit liv skal være og se ud om 20 år. Vurder derefter hvad du kan gøre i dag af overskuelige handlinger, som kan sikre, at du kan lykkes med det.

Husk at det første man gør, når man skal torturere mennesker er at fratage dem deres søvn, bevægelse og nærende mad. Tænk over hvad skal du gøre for at undgå, at du torturerer dig selv? For uden overskud er det meget svært at ændre vaner.

Brug de råd du får af andre

En smutvej til optimering af dine arbejdsvaner er at bruge råd fra andre, der har kendskab til området, du vil arbejde med. Det kan godt være, at du synes, at du er forskellig fra andre. Virkeligheden er nok nærmere, at vi alle er 90% ens. Ja, vi har selvfølgelig forskellige vaner og rutiner, men under disse ligger i høj grad de samme biologiske behov.

Men det er svært for mange at modtage råd, for det betyder forandring, og det koster energi. Eksemplet på denne udfordring ser jeg f.eks. i et nyt tiltag – Få et gratis serviceeftersyn. I den første måned har jeg skrevet e-mail til mere end 150 personer og haft det på de sociale medier flere gange. Hvor mange henvendelser tror du jeg har fået? Ingen. Og det ikke fordi behovet ikke er der. Ej heller ønsket om mere overskud, overblik, ro og fokus. I stedet tænkes der sandsynligvis: “Jeg gør det senere” eller “Det kan jeg ikke overskue lige nu”. 

Når du får råd, så undgå at blive blændet af dine vaner, rutiner og overbevisninger. Vær i stedet nysgerrig og brug tid på at forstå baggrunden. På den måde vil du have lettere ved at se, hvordan du kan teste det af.

Du skal også undgå at blive fanget i fælden “Hvis jeg skal gøre det, så skal jeg gøre det for evigt”. Prøv i stedet at se det nye som et eksperiment som du prøver i 3-4 uger. Evaluer efter nogle uger og foretag små personlige justeringer undervejs. Vær forsker i din egen adfærd og brug så meget viden fra andres forskning, som du kan.

Din rejse slutter aldrig

Har du det ligesom mig, så er du på en rejse, som er livslang. En rejse fuld af læring for de uperfekte mennesker vi er og altid vil være. På trods af denne manglende perfektion kan du alligevel gøre hver dag en lille smule bedre end i går. Og det er effekten af disse små forbedringer, som er med til at fastholde dit momentum og gøre dig mere klar til fremtiden.

© MERE TID – Fordi du kun kan bruge tiden én gang

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk