Har jeg ikke energi nok, så må jeg bare klare den på viljestyrke og kaffe eller cola. Det er en sætning, jeg regelmæssigt brugte for år tilbage, men også en sætning som jeg tit hører i dag. Men er det overhovedet muligt at bruge sin viljestyrke, når man er lav på energi? Og hvilke konsekvenser har denne tankegang egentlig på vores arbejdsresultater?
Ser man på hvad forskere og specialister som Roy Baumeister og Kelly McGonigal siger, så er det svært for os at præstere, når vi mangler energi. Vi bliver f.eks. mindre kreative, og har i stedet tendens til at vælge “det kendte” frem for det nye. Vi er dårligere til at fokusere, hvilket gør at opgaven tager længere tid at løse og kvaliteten ofte er ringere. Vi vælger den lette beslutning frem for den svære og måske mere vigtige. Og selvom mange tror det modsatte, så viser forskning samtidig, at koffein og sukker kun har en lille og meget kortvarig effekt på vores kreativitet, vores evne til at fokusere samt vores beslutningskraft. Det kan godt være, at vi ikke længere føler os trætte, men det betyder desværre ikke, at vores hjerne fungerer bedre.
Når jeg kigger på besvarelserne fra produktivitetsquizzen, så svarer lige over 40%, at de maksimum 2 gange om ugen eller sjældnere føler sig udhvilet, når de vågner om morgenen. Faktisk er det kun lige under 30%, som føler sig udhvilet mere end 4 gange om ugen. Konsekvensen af at dine kolleger møder mere eller mindre uoplagt på arbejde er stor. Især hvis du skal samarbejde med dem, men også for de resultater de selv skaber.
Ja, ovenstående identificerer et stort uudnyttet potentiale for både arbejds- og privatlivet. Det ved mange godt. Alligevel undervurderer rigtig mange hvor stor effekten reelt er, mens andre uden held prøver igen og igen at ændre på deres energistyringsvaner.
Hvorfor det kan være så svært at ændre adfærd, selvom vi kender effekten heraf, er hvad dette indlæg skal handle om.
Hvorfor er det så svært at gå i seng
En god nat med kvalitetssøvn er din sikre vej til en fyldt energitank. Det er faktisk den eneste vej.
De fleste jeg møder vil egentlig gerne gå i seng i fornuftig tid, så de er udhvilede næste dag. Det er svaret jeg får, når jeg spørger dem om morgenen eller om formiddagen. Alligevel lykkes det ikke for de fleste.
At komme i seng i god tid er ofte lettere sagt end gjort. For når du først er kommet ind i en vane, så kræver det energi og overskud at ændre den. Og det kan netop være svært, når energi og overskud er lige, hvad du mangler.
Her er nogle af de adfærdsmønstre, du skal kæmpe med, når du er træt:
- Du spiser mere (og især usunde ting). Dette giver dig bl.a. et kortvarigt energiboost og gør, at du ikke føler dig træt, selvom du er det
- Du føler et større behov for nydelse, og føler du fortjener chokoladen, det ekstra afsnit af serien på Netflix eller at sidde alene oppe
- Du har sværere ved at træffe beslutningen om at gå i seng. Det er simpelthen lettere at blive siddende i sofaen
Aftenen er et af de sværeste tidspunkter at ændre vaner på. Vil du derfor f.eks. arbejde med din vane med at slukke fjernsynet i ret tid, så sæt evt. en timer på fjernsynet. Beslut at det skal slukke på et bestemt tidspunkt (helst 20-30 minutter før du gerne vil sove). Sørg for at du skal rejse dig for evt. at tænde fjernsynet igen. En tænkepause på 20-30 sekunder, inden du kan tænde igen, giver dig nemlig størst chance for at lykkes. Det sikrer, at du får tænkt over, hvorfor det nu var, at fjernsynet slukkede. Brug også gerne denne teknik på andre områder. Den virker.
Hvorfor er det så svært at holde pauser dagen i gennem
At holde en pause ca. hvert 90. minut er, hvad der skal til for, at du kan forny dit energiniveau og undgå, at du lige pludselig går kold. Derudover skal dine pauser indeholde bevægelse for, at du får en energimæssig effekt heraf.
Men arbejdskulturen i de fleste virksomheder gør det i dag svært at udføre dette. For hvad siger chefen og kollegerne til, at du pludselig rejser dig for at gå en tur på 5-10 minutters varighed? Og hvad nu hvis alle gjorde det, hvem skulle så hjælpe kunderne? Disse argumenter hører jeg tit, og nye vaner giver ofte sådanne reaktioner.
Derfor ender det for de fleste med, at de tager pausen ved kaffemaskinen eller foran skærmen. Men en pause uden bevægelse har i bedste tilfælde kun en meget lille energimæssig effekt og er kun kortvarig.
Jeg er sikker på, at alle virksomheder kan løse disse udfordringer, hvis udbyttet giver mening for dem. Ja, det kræver dialog og eksperimenter, men man vil også hurtigt se effekten heraf.
Hvorfor er det så svært at spise, så jeg holder mit blodsukker stabilt
Når din hjerne oplever en løbende og stabil energitilførsel, så fungerer den bedst. Når dit blodsukker falder, så går det ud over din koncentrationsevne. Forskning har vist, at når hjernen registrerer et fald i blodsukkeret, reduceres blodtilførslen til den kognitive del af din hjerne med 14%. Du bliver altså midlertidigt 14% dummere og langsommere 🙂
Med den viden bør vi skabe en god balance mellem kulhydrater, protein, fibre og fedt, som sikrer at vores blodsukker er stabilt. Desværre spiser langt størstedelen i dag alt for mange kulhydrater. De får ikke nok gode fibre til at styre bakteriefloraen i deres fordøjelsessystem. Det protein de får er ikke af god nok kvalitet, og de får for meget af de forkerte fedtstoffer og for lidt af de rigtige.
Årsagen hertil er, at vi er biologisk præget mod søde og salte smagsoplevelser. Det ved fødevareproducenterne, og man kan vel sige, at de har hacket vores hjerne. Dette ved at fylde en alt for stor del af vores mad og drikke med kulhydrater, dårlige fedtstoffer og mere eller mindre værdiløse fibre. Dels fordi det er billigt, men også fordi vi bliver afhængige heraf, og det er der penge i.
Men selvfølgelig er der også løsninger på denne udfordring. Der er faktisk rigtig mange gode løsninger. Det koster dog ekstra energi at ændre spisevaner. Derfor er det for de fleste en forudsætning at få søvn og pauser til at fungere først. Et rigtig godt startråd er først at fokusere på at give kroppen helst 11-14 timers pause fra dagens sidste måltid til det første. Denne korte fasteperiode har stor effekt på din krops effekt til at håndtere den mad, du putter i den. Samtidig giver et roligt fordøjelsessystem dig også bedre kvalitetssøvn.
Det hele handler om belønning
Alle vores vaner har belønning som fokus. Vi er som mennesker drevet mod belønninger. Det du skal skelne imellem er, om belønningen ved den enkelte vane giver dig en kortvarig glæde eller en langsigtet tilfredshed. Det er ikke sådan, at du kun skal have den ene eller den anden, for også her er balance vigtig.
Problemet i vores samfund i dag er bare, at de fleste i langt højere grad har fokus på de kortvarige glæder, som f.eks.:
- Den søde og smagsfulde mad
- At få svaret flest mulige af vores e-mails og løst flest mulige opgaver
- Den næste ting vi bare må eje
- At hjælpe alle der forstyrrer os
- At kunne sidde og slappe af foran fjernsynet eller lignende
Dette fokus får mange til at nedprioritere de ting, som giver os en længerevarende tilfredshed og lykkefølelse, som f.eks.:
- Den næringsrige og energibalancerede mad
- At få løst vores vigtigste opgaver
- At holde os selv i den bedst mulige form og energitilstand
- At lave noget sammen med andre og gerne i naturen
Den ene udelukker ikke den anden. Meget taler dog for, at optimering af din generelle energikapacitet indebærer et overordnet fokus på længerevarende tilfredshed krydret med kortvarige glæder, som du ikke bliver afhængig af.
Udfordringen er bare, at jo mindre energi vi har, jo mere tilbøjelige er vi til at vælge den kortsigtede belønning frem for den langsigtede. For at lykkes med denne udfordring skal du finde meningsfulde mål. Mål som giver dig lyst til at etablere vaner med belønninger, der understøtter din længerevarende tilfredshed.
Mål som kan hjælpe dig med at optimere din energi
Her er nogle spørgsmål, som du med fordel kan starte med at stille dig selv for at finde frem til, hvad der er meningsfuldt for dig.
- Hvis du fortsætter med at leve som du gøre i dag, hvordan tror du så dit liv vil se ud om 20 år?
- Hvis du stater en rejse med fokus på at optimere din energi, hvordan tror du så dit liv vil se ud om 20 år?
- Hvis du nu forestiller dig, at du er 20 år ældre og skal se tilbage på din rejse frem til i dag, hvad har du så gjort for at lykkes?
Til inspiration får du også de sætninger, som jeg bruger til at fastholde mig på mit mål, som er at leve et liv med positivitet, overskud og tilfredshed. Et liv, hvor jeg er den bedst mulige ven for mit fremtidige jeg. Jeg læser hver dag disse sætninger for at huske mig på min retning:
- Jeg føler mig det meste af tiden stærk og positiv og har et stort overskud af fysisk energi
- Jeg er en aktiv sportsmand, som ser positivt på fremtiden og har fokus på at udvikle og optimere mit liv
- Jeg har et hjem, hvor tingene hænger sammen (god balance), og der er styr på det praktiske samt fokus på nærvær, sundhed og velvære
- Jeg arbejder for at hjælpe andre med at optimere deres tid, energi og opmærksomhed i arbejds- og privatlivet og derigennem optimere mulighederne for at vinde på jobbet og lykkes i livet
- Jeg er en god ven, en far som har nærvær og tillid med sine børn, samt en mand, der er elsket af sin kone
Din evne til at optimere din hjernes output er din vigtigste ressource
En håndværker vil helst arbejde med udstyr, som fungerer optimalt samt optimerer arbejdsprocessen. Det samme behov ser jeg hos ledere og specialister. Her er værktøjet bare i langt større grad, hvad hjernen kan præstere. For at den kan fungere optimalt, så skal kroppen have god kvalitetssøvn, løbende aktivitet dagen igennem, næringsrig mad og drikke samt restitution og meningsfulde mål.
På din rejse mod en mere optimeret energistyring, så husk at det tager tid at ændre vaner. Start med ting som du ved, du kan lykkes med og betragt dine optimeringer som eksperimenter.
Giv mig endelig et kald eller et skriv, hvis du har brug for sparring og dialog.