Formålet med denne video-serie er at undgå, at e-mail styrer vores opmærksomhed eller overvælder os.

Dette er del 5 ud af 5 om e-mail og giver råd til, hvordan man behandler de svære e-mails.

Se også de øvrige videoer i denne serie:

Nedenstående tekst er et uddrag af denne videos indhold.

Hvordan man behandler de svære e-mails

I video tre med temaet/overskriften – Hvordan tømmer man indbakken, fortalte jeg om de e-mail, som tager længere end to minutter at behandle. Det er dem denne video skal handle om.

Disse e-mail fylder ca. 20% af vores samlede antal e-mail, men tager ca. 60-80% af den tid, vi bruger på e-mail. Det er også dem, som vi udskyder og udskyder. Og det er dem der ødelægger dit overblik.

Efter min mening er der kun et godt råd, når det kommer til at behandle disse e-mail, og det er at sætte tid af til dem i din kalender. Disse e-mail kræver din fulde opmærksomhed, og derfor egner de sig ikke til at løse på farten, i en pause eller lignende. Disse e-mail skal derfor have samme status som et møde, en vigtig opgave osv.

Mit bedste råd er hver dag at reservere et tidsrum til at behandle disse e-mails. Et godt tidspunkt for mange er efter frokost. Her har mange behov for lige at finde rytmen igen, og der kan e-mailbehandling være en god løsning. Start med en time hver dag. Skaler derefter op eller ned, når du kender dit behov.

Væn dig til kun at besvare disse e-mails i dette tidsrum, så du på andre tidspunkter har fuldt fokus og nærvær på de opgaver, du arbejder med.

Husk at kan du en dag ikke nå at behandle disse, så sørg for at reservere ekstra tid dagen efter. På den måde, så ved du også, hvornår du skal behandle dem, og det giver dig ro og et øget fokus, som du kan bruge på vigtigere ting.

Andre gode råd om e-mail

Har du lyst til at få mere inspiration til en god e-mailstyring, så læs evt. også disse indlæg:

Prøv den anden virkelighed

Jeg håber, at du får lyst til at optimere din e-mailstyring. Det vil helt sikkert spare på din tid, energi og opmærksomhed, som du så i stedet kan bruge på noget, der giver dig mere langsigtet værdi.

© MERE TID – Fordi du kun kan bruge tiden én gang

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk