Hvorfor er det så svært at implementere selv de bedste intentioner på længere sigt? Hvorfor ender selv den største kraftsamling af vilje og energi i flere uger ofte med, at vi alligevel falder tilbage til det adfærdsmønster, vi så gerne vil slippe af med?
Jeg tror, at den primære årsag skal findes i den manglende værdi og vægt, vi tillægger vores eksisterende vaner og systemer.

Vi undervurderer vores vaner og systemer

Som jeg har skrevet om tidligere, så er en meget stor andel af vores dag influeret af vaner, og vi styrer ikke bevidst vores dag, så meget som vi tror. Årsagen til det skal findes i vores energistyring. Din hjerne ved, at energi er en begrænset ressource og,  at hver ny beslutning koster energi og ekstra tid. Bruger du mere energi, end du har, eller bruger du det for hurtigt, så vil hjernen sætte en modreaktion i gang.

Derfor er det bl.a. svært at træffe beslutninger om at gøre noget nyt, når du er træt. Dvs. at du kan godt træffe en beslutning, men den vil med meget stor sandsynlighed være, at du ikke gør det lige nu 🙂 .
I stedet ender du med at gøre, som du plejer, og det linker hen til overskriften for dette indlæg, nemlig at vaner æder dine bedste intentioner til morgenmad. For det du har gjort igen og igen trumfer oftest, de ønsker og intentioner du har.

Vi er vores systemer/vaner

Jeg foretrækker, at se vaner som små systemer. Systemer som hver i sær arbejder individuelt, men som tilsammen mere eller mindre skaber, dem vi er. Måske ikke i intention, men i hvert fald i adfærd. F.eks. gør vi næsten de samme ting på den samme måde hver dag. Vi

  • har den samme morgenrutine
  • kører den samme vej på arbejde
  • lader os bliver overvældet af den første opgave, selvom vi egentlig havde lagt en anden plan
  • hæver stemmen over for vores børn, selv om vi har sagt til os selv, at vi ikke vil
  • spiser for meget usund mad til trods for den modsatte intention
  • går senere i seng end vi egentlig ville og sover for lidt eller for dårligt
  • osv.

I bund og grund ender vi ofte i de samme situationer igen og igen, hvilket leder mig hen til et ordsprog jeg hørte for nylig, og som jeg er helt enig i.

“Gode vaner gør tiden til din allierede og dårlige vaner gør tiden til din fjende”.

Det er ikke nok med gode intentioner

Derfor er jeg i dag af den overbevisning, at ønsker vi at ændre vores adfærd, så kan de gode intentioner ikke stå alene. Faktisk er de ikke så vigtige, som vi gør dem til.

For de gode intentioner har det med kun at virke på de tidspunkter, vi har tid og energi nok, og det er for de fleste personers vedkommende alt for sjældent.

I stedet handler det om at tage fat om roden og arbejde med vores systemer/vaner.

Arbejdet med systemer/vaner

Første skridt er at træne evnen til at kunne kende elementerne i et hvert system/vane. For først når du kan se og forstå opbygningen af dine egne systemer, har du mulighed for at ændre dem.

Generelt starter vaner med, at du hungrer efter en belønning. Denne hungren sætter en trigger i gang. Triggeren starter den rutine, du skal gøre, så du slutteligt får din belønning og din hungren forsvinder. Denne proces gentager sig efter kortere eller længere tid alt efter, hvor længe belønningen holder din hungren væk, eller hvor ofte du støder på den trigger, som starter rutinen.

Lad os f.eks tage et eksempel med udgangspunkt i e-mail. Mange vågner om morgenen og mærker en hungren for at se, om der kommet noget nyt, de skal tage stilling til i e-mail indbakken. Det starter triggeren og rutinen med at åbne telefonen og gå ind i e-mail indbakken. Belønningen for dette system er typisk et behov for kontrol eller en nysgerrighed for nyt. Uanset hvilken belønning så gentager dette system mange gange om dagen, og nogle gange med meget korte intervaller. Faktisk viser nogle studier at der tjekkes e-mail helt op til hver 6. minut.

For at lære dine systemer at kende skal du altså kende din hungren, din trigger, din rutiner og din belønning.

Hvad styrer din belønning

For at forstå dine systemer/vaner skal du forstå din belønning. I den forbindelse synes jeg, det er meget relevant at tage udgangspunkt i bogen The Hacking of the American Mind af Robert Lustig. Her har Robert undersøgt forskellen mellem glæde og tilfredshed.

Han beskriver glæde som noget, der har kort levetid (omkring en time), noget der mærkes i kroppen og sætter kroppen i flygt eller angrib tilstand. Glæde er noget, der kun kan opnås gennem brug af forskellige stoffer. Det kan f.eks. være sukker, koffein, alkohol, men f.eks. også følelsen ved at kontrollere om der er nye e-mail, eller om der er kommet likes på sociale medier. Generelt opnås glæde ved “at tage” noget (f.eks. et stof eller en følelse). Samtidig er det ikke muligt at genskabe følelsen uden “at tage” noget igen. Glæde er typisk noget for dig alene, og det influerer ikke andre. Sidst kan for meget jagt på glædesfølelsen føre til ulykke og afhængighed.

Tilfredshed derimod har en meget længere varighed, og skaber ro i vores krop. Tilfredshed kan ikke opnås i gennem stoffer og generes ofte ved at gøre uden at få en direkte belønning nu eller ved at give noget som påvirker andre. Sidst er det så godt som umuligt at få for meget tilfredshed.

Når der er sagt, så kan vi ikke leve uden en hvis mængde glæde, da det er med til at holde angst på afstand. Det gælder derfor om at finde en god balance mellem de to.

Og nu tilbage til snakken om systemer/vaner. Det farlige ved mange systemer/vaner er efter min erfaring, at de er styret af kortsigtede glædesbelønninger og ikke den langsigtede tilfredshedsbelønning. Altså en tilfredshedsbelønning med fokus på at give eller at gøre uden at få en direkte belønning nu.

Jeg ser nemlig i langt de fleste tilfælde, at man ikke lykkes med at få sine intentioner implementeret, fordi man undervurdere hvor stærk kraften fra glædesbelønningerne er. Kender man derimod kraftens effekt og behandler den derefter, så kan det lykkes.

Lav systemer der giver dig den rigtige belønning

De fleste af dine systemer/vaner bør derfor understøtte en belønning med fokus på tilfredshed. Tilfredshedsbelønninger har samtidig den positive effekt, at den styrker vores integritet og dermed øges sandsynligheden for at gøre det igen.

Det betyder, at det er afgørende, at du er bevidst om, hvordan du italesætter, hvorfor du gør de ting du gør. Her er nogle eksempler:

  • Træner du i fitnesscenter primært for at se godt ud her og nu eller for at leve et langt og godt liv med dine nærmeste
  • Løser du denne opgave, fordi det betyder at du kommer til at fremstå godt i andres øjne eller for firmaets bedste
  • Spiser du fordi det smager godt, eller fordi det giver dig næring til at være den bedst mulige, du kan være
  • arbejder du meget, fordi det giver dig status, eller fordi det er nødvendigt

Nogle gange kan man svare ja til begge, men sørg for at din vægtskål overvejende hælder mod tilfredshedssiden, for at undgå de negative konsekvenser ved glædesbelønning.

Målet er at bygge systemer/vaner, som bliver udført uanset hvad og med et minimum af energiforbrug. Systemer/vaner der understøtter den person du gerne vil være og blive. Systemer/vaner hvor du har mere fokus på at gøre de ting, du har sat dig for, end hvad resultatet af dem er nu og her.

Når du starter

Giver dette indlæg dig inspiration til at prøve noget nyt, så er her mine absolut vigtigste råd, når du går i gang med selvudvikling.

Når du sætter mål så hav et større fokus på, hvad for en person du vil være, end hvad du ønsker at opnå. Vil du tabe dig tænk på, hvad en slank person vil spise. Vil du have bedre overblik, så tænk på hvordan jeg ville handle 🙂 . Brug dit billede af denne personlighed til at vurdere, hvilke handlinger du skal gøre.

Sæt derefter fokus på at starte og gøre frem for, hvor du skal hen. Det vigtigste er at komme i gang, og derfor vil jeg ikke anbefale dig at sætte kortsigtede mål. Det er godt med et langsigtet mål, men brug efterfølgende primært tiden på at definere handlinger, som du kan gøre nu. Handlinger der giver dig tilfredshed og som på sigt vil gøre, at du kommer tættere på dit langsigtede mål.

Det gælder om at styrke din personlige integritet gennem handlinger, som du lykkes med. Start derfor med handlinger, som du er sikker på, at du kan klare. Lidt efter lidt kan du så øge kravene, så du til sidst er der, hvor du gerne vil være.

Når du ikke lykkes med disse handlinger, så lad være med at lade skyld og skam fylde dig. Disse hæmmer bare din rejse og skaber kun negativ værdi. Sæt i stedet fokus på, at du er på vej mod dit mål, og at du skal finde de handlinger, som passer bedst til dig.

Rigtig god rejse til dig og kontakt mig endelig, hvis du har brug for råd og sparring.

© MERE TID – Fordi du kun kan bruge tiden én gang
7 Shares

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk