Du har ligesom mig sikkert oplevet dette flere gange. Du starter din dag med en plan. Og ja, du skal være fokuseret for at nå alt det, du har sat dig for 😉 . Men allerede efter en time er du afsporet af opgaver, som du ikke havde forudset. I løbet af dagen mærker du et par gange frustrationen over, at du ikke er i gang med det, du havde planlagt. Du skal dog bare lige have løst denne ekstra opgave, og så går du i gang…
Dagen ender med, at du kun nåede meget lidt af det du ville. Og når du kigger tilbage, på det du har nået, så kan du ikke huske meget at det. Det eneste du ved er, at du har haft travlt, med mange forskellige ting. Men når du evaluerer, så var de faktisk ikke lige så vigtige, som det du skulle have lavet.
Jeg hørte i foråret 2018 første gang en podcast om, hvad der sker, når vi påvirkes af knaphed på f.eks. mad, tid og søvn m.m. Det er med inspiration i denne podcast, at jeg skriver dette indlæg. Podcasten fortæller om flere områder, hvordan knaphed negativt påvirker os. I dette indlæg drejer det sig selvfølgelig om tid.
Når vi oplever knaphed
Hvad sker der, når vi oplever knaphed på tid? Ja, de aller fleste forsøger at gøre det logiske nemlig at gøre tingene hurtigere. Dette kan for så vidt også være fint, hvis det man arbejder med er simple opgaver, som ikke kræver ret meget tænkekraft. Det er dog de færreste jeg møder, som har ret mange af disse. Denne type opgaver er for det meste udliciteret til maskiner og foregår i dag helt automatisk.
Men for mere krævende opgaver er hastværk lig med lastværk. Vi laver simpelthen flere fejl og skal dermed bruge ekstra tid på at rette dem. Samtidig er vores kreativitet hæmmet, når vi er under pres og det betyder, at opgaver for det meste er i ringere kvalitet end, hvis vi havde brugt den fornødne tid.
Man kan sige at knaphed udløser en slags tunnelsyn, hvor vi kun lige har fokus på det, der er lige foran os. Det betyder, at vi går glip af indsigter, som vil have forbedret vores resultater markant.
F.eks. har man undersøgt folk, der sulter sig selv. De kunne ikke tænke på andet end mad, og alle deres samtaler handlede om mad. Det er der jo ikke meget mening i, når de nu ved, at de ikke får mad. Det samme gælder, hvis du oplever, at du mangler tid. Når alt drejer sig om tid, så får de rigtige beslutninger ikke plads, da det simplethen tager for lang tid at tænke over. I stedet sætter vi fokus på det der haster, men som ikke nødvendigvis er vigtigt. Og konsekvensen er, at går det stille og roligt ud over de langsigtede resulater. Det skaber så den selvforstærkende effekt, at tiden kommer endnu mere i fokus, fordi vi nu ikke skaber de resultater vi gerne vil.
Knaphed har altså den konsekvens, at vi sætter fokus på det, vi kan overskue og ikke nødvendigvis det, der er vigtigt. F.eks. sætter mange ofte fokus på at få besvaret alle deres e-mail hurtigt frem for at få lavet den vigtige men svære opgave.
Og det værste ved knaphed er, at man mister indsigten omkring, at man har truffet den forkerte beslutning. Og jo længere tid man har oplevet knaphed, desto mere usandsynligt er det, at man får evalueret på sine handlinger og kommer tilbage på sporet.
Hvordan belaster knaphed vores nervesystem
Der er egentlig ikke noget galt med at have tunnelsyn på en specifik opgave. Dette øgede fokus kan faktisk styrke kvaliteten af en specifik opgave. Det er når vi hele dagen og dage i træk konstant har dette tunnelsyn eller mærker knaphed, at belastningen kommer.
Det hænger sammen med at vores nervesystem grundlæggende består af to systemer: det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Disse to regulerer de ubevidste funktioner i vores krop. Det sympatiske nervesystem bliver ofte kaldt vores “kæmp og flygt-system” mens det parasympatiske nervesystem vores “pisse, prutte, parre-system”.
De to systemer sikrer altså, at vi både er gode til at kæmpe eller flygte og gode til at slappe af, men man skal have balance mellem de to systemer, hvis man ønsker en sund, fokuseret og produktiv hjerne.
Knaphed påvirker vores sympatiske nervesystem, der er designet til at reagere på fare, og det gør det muligt for kroppen at reagere hurtigt og målrettet. Det parasympatiske nervesystem sætter kroppen i stand til at normalisere forholdene, når en fare er overstået. Begge systemer skal have den nødvendige plads for, at vi kan fungere bedst mulig. I en travl hverdag er det derfor vigtigt at tænke restitution og ro ind i hverdagen, da det er i disse perioder, at det parasympatiske nervesystem får plads.
De gode råd til at tackle knaphed på tid
Som du kan læse ud fra ovenstående, så skal du behandle knaphed med tid, ved at give dig selv den tid du har brug for. Man kan sige, at du sandsynligvis kommer til at bruge tiden alligevel. Det er dog noget sjovere at bruge den på at lave det rigtige frem for at rette de fejl/situationer, du nok kunne have undgået.
Det gælder altså om at skabe en plan der kan holde. En plan med tid til de vigtige opgaver og tid til de uforudsete men vigtige opgaver. Derudover skal du øve dig i at sige nej eller senere, når du arbejder på dine vigtigste opgaver. Dette for at undgå at blive fanget af dit sympatiske nervesystem, fordi noget haster.
Det samme anbefaler jeg for e-mail. Sæt tid af hver dag til behandling af e-mail og begræns det antal gange du kontrollerer e-mail. Se evt. min videoserie om e-mail.
Sørg også for at du i løbet af en uge også har plads til andre ting end arbejde. Ting som påvirker dit parasympatiske nervesystem. Feks. ved at gå ture, finde en afslappende hobby, sætte tid af til afslapning osv.
Sidst bør du give dig selv tid til refleksion og eftertænksomhed. For på den måde vil du blive bedre til at se dine mønstre og fange dig selv i de forkerte handlinger.
I alt gælder det om at opbygge vaner, som gør tiden til din allierede, og få afviklet de dårlige vaner, som gør tiden til din fjende.
Rigtig god rejse og kontakt mig endelig, hvis du har brug for råd eller sparring.