Hvad er årsagen til, at vi ikke når de mål og planer, som vi har sat os for? Det er sandsynligvis ikke, fordi vi ikke laver noget. Min overbevisning er endda, at vi laver for meget. Så meget at vi ikke giver os nok tid til de opgaver, som virkelig betyder noget.
Jeg oplever især to dagligdagsscenarier som årsag til, at vi ikke når vores mål og planer.
Scenarie 1 er, når vi har fokus på at få ting gjort. I dette scenarie løser vi alle opgaver med lige stor hast og vigtighed. Det vigtigste er at få ting gjort. Få ting gjort, så vi kan få en lille pause og nyde den ro, der er ved at være med. Det overordnede fokus er at holde styr på indbakken, og nå alle de mange forpligtelser, vi nu engang har sagt ja til. Ja, vi kan faktisk ikke forstå, hvorfor vi har sagt ja til alt det.
I dette scenarie opstår der tit en situation, hvor nye e-mails bliver en belastning/irritation, og hvor en ny forspørgsel på vores tid bliver uoverskuelig.
I scenarie 2 er vi i gang med en opgave, og pludselig bliver vi inspireret af en ny idé, som vi beslutter skal optage vores tid, fordi den er “vigtig”. Tid som vi faktisk ikke har, fordi vi har lovet vores tid væk til at løse andre opgaver, som er vigtige at få løst.
I dette scenarie er der rart lige indtil virkeligheden rammer igen, og vi finder ud af, hvor meget vi er kommet bagud. Dette medfører frustration og måske dårlig samvittighed. For nu kan vi ikke levere de aftalte opgaver til tiden eller i den bedst mulige kvalitet. Det kan så medføre, at vi ryger ind i scenarie 1.
Fælles for begge scenarier er, at vores hjerne er overstimuleret og fjerner vores fokus fra det, der virkelig betyder noget: Nemlig at få lavet de vigtigste opgaver.
Det er ikke til at styre en overstimuleret hjerne
Når vores hjerne er overstimuleret, så agerer den, som om vi er i flygt, angrib, frys tilstand. I stedet for at tænke så handler vi ud fra følelser, fornemmelser og vaner. Det betyder, at vi let falder i fælder, som ikke gavner os eller ligefrem hæmmer os.
Derfor er vi nødt til at få skruet ned for overstimuleringen og få skabt ro omkring os. Ro til at tænke og få overblik. Ro til at vurdere om de overbevisninger vi fortæller os selv lige nu er sande.
Forudsætningen for at det kan ske er, at vi bliver bevidst om vores hjerne lige nu er overstimuleret eller ej. Til at hjælpe med denne proces anbefaler jeg inspireret af Ian Morgan Cron, at vi minimum hver 2-3 time stopper op og arbejder igennem akronymet HUSK. HUSK står for:
- Hold inde
- Undersøg
- Spørg
- Korriger.
Processen tager 3-5 minutter og bør laves på selv din travleste dag 🙂
1. Hold inde
Første skridt i processen er at holde inde. Sæt f.eks. en timer på din telefon hver anden time og stop op, når den bimler.
Formålet er at få autopiloten slået fra. Det kan du gøre ved f.eks. at tage 3-5 dybe indåndinger, og få fokus på, hvad der sker i dig og omkring dig lige nu.
Vær opmærksom på at det kan være svært at stoppe op i din travle hverdag. Især når du er bagud, giver det dårlig samvittighed bare at skulle holde en lille pause. For at hjælpe dig i dette dilemma, så giv dig selv overbevisningen, at dette stop ikke er en pause, men en vigtig opgave, som skal laves nu.
2. Undersøg
Når du har fået slået autopiloten fra og er helt tilstede i nuet, så er det tid til at undersøge, hvad der er sket, mens du har været optaget af andre ting. Stil dig derfor disse spørgsmål:
- Hvad føler jeg lige nu? Er jeg glad, frustreret, afkoblet osv.?
- Hvad sker der omkring mig lige nu? Er der ro omkring mig eller “brænder det”? Er der noget jeg skulle have ageret på?
- Hvor forbundet er jeg med det jeg laver? Er jeg på rette spor, eller er jeg blevet afsporet?
Uanset hvad du opdager, bemærker eller observerer, så vis dig selv medfølelse. Dvs. ingen fordomme, analyse, kritik eller forsøg på at fikse noget. Opgaven lige nu er at undersøge, intet andet. Brug denne situation som en lejlighed til at lære frem for at dømme.
3. Spørg
Når du nu ved, hvad der sker omkring dig, så er det tid til at stille dig selv tre spørgsmål, som vil synliggøre de eventuelle hæmmende overbevisninger, der er årsag til, at du er, hvor du er lige nu.
Det første spørgsmål er: Hvad tror jeg på lige nu? Svarerne på dette kan f.eks. være: Har jeg egentlig så travlt, som jeg siger til mig selv jeg har? Er det virklige så vigtigt at få lavet disse opgaver inden…? Er den idé jeg har fået virkelig så god, at det er det vigtigste jeg kan arbejde på lige nu? osv.
Det er vigtigt, at du er ærlig over for dig selv, når du skal finde frem til dine overbevisninger. Det kan især være svært, hvis du er påvirket af skyld eller skam. Sæt derfor virkelig fokus på at vise dig selv medfølelse. Du kan f.eks. bare huske, at det sker for alle, at vi en gang i mellem ryger ud af den forkerte tangent.
Når du har klarhed over din(e) overbevisning(er), så stil dig spørgsmålet: Er denne overbevisning sand? Ofte er svaret, at det er den ikke, og i hvert fald ikke i den grad, som du ligger op til. For hvad vil der ske med disse opgaver, hvis du pludselig blev rigtig syg? Eller hvad hvis du først kunne arbejde på din gode idé om 14 dage?
Sidste trin er nu at spørge dig selv: Hvordan vil det ændre min situation, hvis jeg gav slip på denne overbevisning? Her bliver det oftest let for os. For det står nu klart, at vi har lokket os selv i en fælde, og at vores hjerne bare lige var overstimuleret.
4. Korriger
Sidste trin er nu at korrigere og lave en ny plan for dagen, som giver mening. Når vi er rolige og har overblik, er denne proces som regel overskuelig. Det kan f.eks. være. Jeg beslutter at planlægge 2 halve dage om 14 dage til at arbejde på min gode idé. I dag fortsætter jeg med de planlagte opgaver. Eller: Jeg identificerer de 3 vigtigste opgaver, som jeg skal have lavet og får planlagt, hvornår jeg laver de opgaver jeg ikke når.
Vi kan så let blive “fanget”
Jeg synes godt om dette citat fra Gandhi: “Dine overbevisninger bliver dine tanker, dine tanker bliver dine ord, dine ord bliver dine handlinger, dine handlinger bliver dine vaner, dine vaner bliver dine værdier, dine værdier bliver din skæbne”.
Hvis vi ikke anerkender, at vi kan blive “fanget” i vores egne fælder og derfor regelmæssigt stopper op og justerer, så er der stor risiko for at vores værst tænkelige scenarie af en arbejdsdag bliver virkelig.
Jeg håber dette indlæg giver dig lyst til at eksperimentere med HUSK i en periode på 3-4 uger. Jeg er sikker på, at du vil have stor glæde heraf.