Kan du nikke genkendende til en eller flere af disse eksempler, så er dette indlæg noget for dig.

Du siger ja til en større opgave, som du synes er spændende. Den skal være færdig om nogle måneder, og du kan se fordelene ved at lave den både for dig selv og virksomheden. Men tiden går og du kommer ikke rigtig i gang. Du tænker tit på opgaven, men bliver ved med at udskyde igen og igen. Det er ligesom om, der altid er noget vigtigere lige nu og her. Med kort tid til deadline vælger du enten at gå “all in” og arbejder dag og nat eller at kaste håndklædet i ringen og håbe på en ny deadline.

Du vågner en morgen og er træt og uoplagt. Det sker tit, at du har det sådan, og du beslutter dig for at nu er det nok. I aften og fremefter vil du gå i seng, så du er udhvilet næste morgen. Men den samme aften ender du alligevel med at se fjernsyn længere end planlagt og kommer for sent i seng.

Du er træt af, at du alt for ofte kigger om, du har fået nye e-mail. Du mærker de negative konsekvenser, der er ved at lade sig forstyrre. Du har svært ved at koncentrere dig i længere tid af gangen og det gør, at dine opgaver tager længere tid. Du beslutter, at nu vil du begrænse dit e-mail kiggeri. Men du finder hurtigt ud af, hvor svært det er at lade være, og du ender efter kort tid med at acceptere dit brug af e-mail. Du finder i stedet en god grund til, hvorfor du ofte har brug for at kigge e-mail.

Akrasia effekten

Hvorfor er det nogle gange så svært at udleve de ambitioner, vi har for os selv? Vi kan godt lægge planen, men har svært ved at få det implementeret. I stedet bliver vi fanget af overspringshandlinger og manglende selvkontrol, som hindrer os i at lave det, der er bedst for os.

Der er ikke tale om et nyt fænomen, som er specielt for den tid vi lever i. Ordet akrasia stammer helt tilbage fra de græske filosoffer som Sokrates og Aristoteles. Det er tilstand, hvor du egentlig handler mod din bedre fornuft. Du gør noget, som du egentlig godt ved ikke er godt for dig, eller som hjælper dig i den retning, du ønsker at komme.

Når vi er under pres, så er risikoen for at blive fanget i akrasia større. Det samme gælder i situationer med mange forstyrrelser og skiftende opgaver. I sådanne situationer vænner vi vores hjerne til, at det der råber højest, haster. Desværre er det bare tit sådan, at det der er vigtigt, hvisker.

Men ovenstående betyder ikke, at vi bare skal acceptere arkrasias overtag. I stedet kan forståelse om, hvorfor det sker, hjælpe os med at minimere antallet af gange det sker. En vigtig årsag til at akrasia får overtaget hænger sammen med vores forhold til planer og beslutninger.

Planer kontra beslutninger

En stor årsag til at vi bliver fanget af akrasia er, at vores hjerne foretrækker den umiddelbare frem for den langsigtede belønning. Dette er en grund til, at du går i seng og føler dig motiveret til at skabe forandringer i dit liv, men når du vågner, finder du dig selv i gamle vaner. Din hjerne værdsætter langsigtede fordele, når du ser dem ude i fremtiden, men den værdsætter øjeblikkelig tilfredsstillelse, når det kommer til det nuværende øjeblik.

Derfor er det er let nok at lægge planer for sit fremtidige jeg, og det er hvad du gør, når du siger ja til den spændende opgave, at gå tidligt i seng eller at minimere e-mail kiggeriet. I planlægningsøjeblikket kan du se alle fordelene ved at udføre planen. Du kan næsten mærke, hvordan det vil være at have lavet opgaven, at være frisk og udhvilet om morgnen, og hvor meget bedre du vil kunne arbejde, hvis du ikke kiggede e-mail så ofte.

Men så kommer hverdagen ind over dig, og i hverdagen er det beslutningerne som tæller. Altså de konkrete handlinger du skal lave, for at komme tættere på dine planer. Her er det sværere at træffe de nødvendige beslutninger. For vores nutids-jeg foretrækker øjeblikkelig tilfredsstillelse. Og det giver dig ikke øjeblikkelig tilfredsstillelse at gå i gang med en lille bid af opgaven. Det gør det derimod at hjælpe en kollega med en haste opgave. Det giver også øjeblikkelig tilfredsstillelse at se næste afsnit af Netflix serien, som lige nu er rigtig spændende. Sidst giver det øjeblikkelig tilfredstillelse lige at kigge endnu en gang i din indbakke.

For at undgå situationer, hvor du saboterer de planer, du har for dit fremtidige jeg, så er du nødt til at være mere ydmyg for det pres dagligdagen påfører dig. Du skal træne i at forudse de fælder, du kan falde i, og du skal have strategier/vaner, som beskytter dig mod disse fælder.

Gode vaner der modstår akrasia/overspringshandlinger

Målet med disse råd er at opbygge integritet og styrke til at modstå de fristelser, som din hjerne udsætter dig for. I den forbindelse handler det om at etablere vaner, som kan fungere som værn mod de fristelser, som opstår i forbindelse med akrasia.

Uanset hvad din plan er, så er det vigtigste altid at starte med handlinger, som du er sikker på, at du kan klare. Så selv om målet er uden for din komfortzone, så skal du altid starte med handlinger inden for din komfortzone. Når du har lykkes med disse handlinger, bygger du stille og rolig på. Noget af det sværeste for os er nemlig at starte, og derfor gælder det om at gøre denne proces lettest mulig.

I forhold til ovenstående eksempler så betyder det, at du for din opgave definere et par lette startopgaver. At du f.eks. definerer én time på arbejdsdagen, hvor du ikke kontrollerer e-mail. Og at du i aften slukker dit fjernsyn bare 15 min. før du plejer.

Når du først er kommet i gang, og skal til at etablere nye vaner, som kan beskytte dig mod fælderne, så er det vigtigt at linke vanerne til din identitet, da det giver med kraft bag beslutningen.

Når du vil lave nye vaner, så sæt fokus på at gøre vanen:

  • åbenlys – Gør det let for dig at forstå, hvad du konkret vil gøre
  • attraktiv – Gør det så attraktivt som muligt for dig at udføre handlingen
  • let – Gør det lettest mulig at udføre handlingen
  • tilfredstillende – Skab en tilfredsstillelse ved at have gjort handlingen

De vaner som ikke længere gavner dig, kan du komme af med ved at gøre dem:

  • usynlige – Gør det svært for dig at blive trigget af vanen. Fjern/eliminer fristelserne.
  • utiltrækkende – Juster din tankegang, så du fremhæver fordelene ved at undgå vanen
  • svære at udføre – Gør det så besværligt som muligt for dig at udføre handlingen
  • utilfredsstillende – Gør det omkostningsfuldt at bryde din aftale med at stoppe med denne vane

Som sagt er gode vaner nøglen til at modstå fristelserne, men husk at det tager 2-3 måneder, før dine handlinger reelt er en vane. Så vær ydmyg og tålmodig.

Kampen mod akrasia

Den tid vi lever i er fyldt med fristelser på et niveau, som vi ikke har haft tidligere. Det kan få en til at tænke på, om det overhovedet er kampen værd at kæmpe mod akrasia. Skal vi i stedet ikke bare give efter? For det er simpelthen for hårdt at styre alle de impulser vi dagligt mødes med. Jo, det kan du godt, men hvor ender det så? Kan du i fremtiden være tilfreds med det, du så får? Eller vil du komme til at fortryde dine handlinger igen og igen?

Vi kan også tage kampen op og lære af de mange gode eksempler omkring os. Her ser jeg bl.a. gode eksempler hos sportsfolk, som har trænet på konkurrenceplan. De er vant til, at det koster på den korte bane at vinde på den lange. Og de har mærket oplevelsen af at lykkes på den lange bane. Man kan sige, at de har opbygget personlig integritet på et sådan niveau, at de holder sig til deres planer, selv når det er svært. De er simpelthen bedre venner med deres fremtids-jeg.

Jeg håber du med hjælp fra ovenstående råd om vaner tager kampen op i de situationer, hvor du kan se, at det ikke gavner dig at være styret af kortvarige øjeblikkelige belønninger.

Husk også, at der ikke er noget galt i at give efter for øjeblikkelige belønninger :). Det vigtigste er nok at sikre en slags balance mellem de øjeblikkelige og de langsigtede belønninger.

© MERE TID – Fordi du kun kan bruge tiden én gang

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk