Hvorfor går vi så tit i gang med noget for ikke at gøre det færdigt? Nogle undersøgelser viser f.eks., at kun kun 8% af os lykkes med vores nytårsfortsæt. Kigger man på Den Blå Avis og søger på motionsudstyr, så passer tendensen. Dette samme billede tegner sig i mange områder af vores liv. Tænk f.eks. på slankekure, når vi gerne vil sove bedre og gå tidligere i seng, når vi gerne vil tjekke e-mail mindre, når vi gerne vil have de svære og vigtige opgaver færdige i god tid osv.

Generelt tegner der sig et billede af, at det er langt lettere at starte noget end at gøre det færdigt. Hvorfor er det sådan?
Spørger man Jon Acuff, som har skrevet bogen Finish, så er årsagen, at vi ikke har styr på “perfektionisme-monstret” inde i vores hoved.

“Perfektionisme-monsteret” ved opstart

“Perfektionisme-monsteret” dukker første gang op som tanker, når vi skal i gang med noget nyt. Her i startfasen forsøger disse tanker at påvirke os til at stræbe efter stjernerne og sætte niveauet højt. Det kommer bl.a. til udtryk gennem disse eksempler:

  • Skal du i gang med at løbe eller lignende, så skal du også have noget ordentligt udstyr
  • Når du skal tabe dig, så skal du vælge den bedste slankekur
  • Skal du sætte mål for din arbejdsadfærd, så gå efter at opnå best practice.

For de fleste af os lyder disse tanker helt fornuftige, og man kan tro, at de er med til at sætte os op til succes. For når vi hæver forventningerne til os selv, så ser vi også fremtidsbilleder af os selv. Billeder fra en verden, hvor vi har fået helt styr på det at løbe, har opnået det kropsideal vi ønsker eller performer på ekstra højt niveau på arbejdet.

Faktisk oplever jeg, at disse fremtidsbilleder er med til at skabe motivation til at starte. Problemet er bare, at det ikke er nok at starte. Når vi starter, er det ikke ensbetydende med, at vi også slutter. Ja, referencen til at kun 8% af os fuldfører vores nytårsfortsæt viser, at det ikke er nok.

“Perfektionisme-monsteret” når vi er i gang

Egentligt så lokker “Perfektionisme-monsteret” os i en fælde fra start af. For det høje niveau vi sætter for os selv, er også hovedårsagen til, at få af os fuldfører. For kun de færreste har den fornødne energi, tid og opmærksomhed til at investere i dette ene mål, når vi også har 1000 andre ting, vi vil og skal i løbet af en dag, uge og måned. Derfor ender 92% af os med at droppe ud allerede efter kort tid.

De årsager, “Perfektionisme-monsteret” fortæller os som grund til at stoppe, kan lyde sådan her:

  • “Nu har jeg løbet i nogle uger, og det føles bare ikke som om, at det er noget for mig. Jeg synes heller ikke, at der rigtig sker noget med min form”
  • “Nu har jeg to dage i træk spist noget jeg ikke “måtte” jf. min kur, så nu kan jeg lige så godt droppe det hele. Jeg synes også det er gået i stå med at tabe mig”
  • “Jeg når aldrig ned på kun at kontrollere e-mail 4 gange om dagen, så jeg kan lige så godt lade være med at arbejde mere på det.”

Overordnet kan man sige, at disse perfektionismetanker prøver at beskytte os. Dilemmaet er bare, at de prøver at beskytte os fra noget nyt, uanset om det nye faktisk vil hjælpe os på lang sigt. Det er som om at disse tanker har til formål at bevare status quo og på den måde spare mest mulig energi, tid og opmærksomhed her og nu.

De 7 råd – når du vil gøre det færdigt, som du er startet på

Her får du de syv råd, som Jon Acuff anbefaler, hvis du vil blive én, som gør ting færdigt. Jeg synes de er gode, fordi jeg ved, de er effektfulde i kampen mod “perfektionisme-monsteret”. Desværre er de sjældent i brug, når vi arbejder med mål og strategier.

Start med at halvere dine mål

Som jeg skrev, så forsøger “perfektionisme-monsteret” at få os til at stræbe efter det bedste. Det kan være, at du opnår det en dag, når du har øvet dig længe nok. Indtil da bør du starte med at halvere dit mål. Alternativt kan du fordoble din tidslinje. I de fleste situationer tror jeg tror mest på løsningen med at halvere. Reelt er der ikke noget galt i at starte med halvdelen. Vi kan altid gå i gang med den anden halvdel bagefter, hvis det stadig giver mening.

Hvis du er utilpas med at halvere dit mål, så stil dig selv spørgsmålet. Hvad er det værste der kan ske? Ofte er det værste ikke så slemt, at det kan få os til helt at droppe målet.
Det kan være en god idé at få sparring på f.eks. om dit mål er for ekstremt. I det tilfælde så spørg én du har tillid til, om de tror det er realistisk for dig at opnå det på den angivne tid.

Vælg hvad du vil droppe

Det er usandsynligt, at du kan nå, alt det du plejer samtidig med, at du bruger ekstra energi på et nyt mål. Ja, jeg ved godt, at “perfektionisme-monsteret” vil sige til dig, at du kan det hele, men det kan du ikke. Derfor er det vigtigt, at du fra start gør dig tanker om, hvad du vil “droppe” permanent eller midlertidigt, mens du arbejder på dit nye mål.

Det kan være, at du vælger ikke at spise ude på restaurant, imens du er på slankekur. Det kan også være, at du siger nej til byturen om lørdagen, fordi du ved, at du ikke kommer ud at løbe om søndagen. Sidst kan du vælge at afinstallere e-mail fra din smartphone, for at undgå at tjekke den for ofte.

Det vigtigste er, at du forsøger at forudse dine “fælder” og skaber mening bag, hvorfor du permanent eller midlertidigt vælger at droppe dem.

Gør det sjovt – hvis du vil gøre det færdigt

At der er sjove elementer blandt de handlinger, du skal gøre for at opnå dit mål, er afgørende for succes. Igen ved jeg godt, at perfektionismetankerne vil sige: “Hvis det er sjovt, så er det ikke et rigtigt mål”. “Rigtige mål skal jo være svære at opnå og kræve en lang og sej kamp”. Nej, ikke hvis du vil helt i mål.

Stil derfor dig selv spørgsmålet: På en skala fra 1-10, hvor sjovt er det mål, jeg arbejder på? Hvis du ikke oplever, at det er på 6 eller mere, hvad kan du så gøre for, at det kan blive det?

Selv synes jeg det er sjovt at sætte fokus på, hvordan jeg hele tiden kan optimere processen. Alternativt ligger jeg nogle gange små sjove pauser ind i mellem, det jeg har besluttet mig for at lave. Andre gange holder jeg øje med min udvikling gennem en af de mange vaneapps og får derigennem belønninger for at lykkes igen og igen.

For sjovt betyder ikke nødvendigvis, at jeg skal være ved at falde om af grin. Det betyder bare at det skal være spændende, interessant, lærerigt og give mig positiv energi.

Forlad dine gemmesteder og ignorer de noble forhindringer

Dette råd er nok det sværeste at følge, fordi det er her alle undskyldningerne er for lige at lave noget andet “vigtigt”. Vi kender det alle. Vi skal i gang med vores opgave og ender i stedet med at bruge en time i e-mail indbakken. Indbakken bliver hermed et gemmested for den virkelige opgave.

De noble forhindringer støder jeg f.eks. på, når jeg skriver blogindlæg. Når jeg midt i at skrive indlægget, får jeg lyst til at gå i gang med at finde billedet til indlægget. Nej, det er ikke det smarteste tidspunkt at lade sig forstyrre, og ofte ved jeg heller ikke helt, hvordan indlægget ender, så det er bare ikke det rigtige at gøre på det tidpunkt.

Forskellen på gemmesteder og nogle forhindringer er, at når vi gemmer os, så laver vi ofte noget helt andet, end det vi skulle. De noble forhindringer har ofte en sammenhæng med det vi skal, men sætter os alligevel på forkert kurs.

Slut med de hemmelige regler

Dette råd er det sværeste at løse. Her handler det om tanker, som vi ofte ikke selv er opmærksom på. Tanker som vi har haft måske i årtier, og som vi lever efter med overbevisningen om, at de er sande. Men hvem siger, at lige disse tanker er sandheden, og hvad betyder disse tanker reelt.

Vil du gerne blive bedre til at løbe, men inderst inde har en hemmelig regel, der siger til dig, at du aldrig bliver rigtig god til at løbe, så er det svært at opnå dit mål. For hvad betyder det at være god til at løbe? Og hvem siger, at du ikke bliver god til det?

Eller på samme måde med slankekuren. Hvad nu hvis du går og tror at du er en person, som ikke er god til at holde fokus i længere tid? Hvad betyder det egentlig at kunne være tro mod en slankekur? Og hvem siger, at du ikke bliver god til det?

Vil du lykkes med dine mål, skal du begynde at holde øje med dine tanker og identificere de hemmelige regler. Regler der fortælles til dig som de absolutte sandheder, men ikke nødvendigvis er det. Spørg for hver af dem: Hvad betyder det jeg tænker? og hvem siger at det er sådan?

Brug data til at fejre din uperfekte fremgang

Når du sætter dig mål, har du ofte primært slutmålet for øje. Jeg vil tabe antal kg. Jeg vil kunne løbe 5 km på 22 minutter. Jeg vil kun kigge e-mail 4 gang om dagen. Det er uheldigt, fordi det betyder ofte, at du ikke har nok fokus på den udvikling, du går igennem på vejen hen mod slutmålet. Problemet er, at du sjældent har viden om dit oprindelige mål reelt er opnåeligt ud fra den tid, energi og opmærksomhed, du har sat af til den. Derfor ender du nok i en situation, hvor du oplever det som en fiasko, at du ikke nåede målet. I stedet bør du altid sætte fokus på den udvikling, der reelt er sket.

For at gøre det skal du sætte mere fokus på processen og have målepunkter for din vej mod målet. Disse målepunkter skal du bruge til at fejre de mange små succeser, som du vil have undervejs. Et godt råd er at definere 1-3 fokuspunkter, som du vil holde øje med undervejs. Det kan f.eks. være: Er jeg ude at løbe 2-3 gange hver uge. Hvordan er mit humør efter hver løbetur? For e-mail målet kan det være at registrere det antal gange, du kigger e-mail hver dag. Det kan også være, hvornår du kigger e-mail, så du kan finde et mønster, som du måske ikke havde set.

Brug disse datapunkter til at følge din udvikling og fejre din fremgang undervejs og brug målepunkter, der måler på processen frem for konkrete resultater. Årsagen til det er, at vi ikke er gode nok til at vurdere, hvad vi reelt kan nå, men vi kan altid måle, om vi gør x eller y et antal gange om dagen, ugen osv.

Husk også at du kan lære noget af processen fra et tidligere mål. Brug derfor tid på at tænke på de gode og uheldige elementer i en tidligere målproces og brug erfaringerne på din nye rejse.

Pas på dagen – før du er færdig

Det sidste råd handler om dagen før du er færdig, dvs. når du er tæt på at afslutte og opnå dit mål. Når vi kommer tæt på vores mål, så har vi en tendens til at slappe lidt af, og så er det let at blive fanget af noget andet. Samtidig er det nogle gange også lidt “farligt” at sige “jeg har nået mit mål”. For hvad skal jeg så? Og er det nu egentlig godt nok?

Mange ting går i stå lige før målstregen. Rigtig mange næsten færdige bøger ligger i skuffer. Mange projekter er stoppet lige inden, de blev helt færdige. Årsagerne er sikkert mange, men det skyldes helt sikkert, at man er faldet i en eller flere af ovenstående fælder.

Og der er ikke noget galt i at få nye gode idéer. Du skal bare lave en aftale med dig selv om at parkere dem lige på den anden side af målstregen, så du har dem at gå i gang med, når du er i mål men ikke før. Disse idéer virker nemlig også som belønning, når du er færdig med det du skal.

Er det tid til at gøre det færdigt

Jeg håber, du er inspireret til at arbejde med mål med udgangspunkt i de ovenstående 7 råd. Jeg er sikker på, at de vil skabe de resultater, du ønsker på lang sigt.

Kontakt mig endelig, hvis det giver lyst til en videre dialog.

© MERE TID – Fordi du kun kan bruge tiden én gang
3 Shares

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk