Når det kommer til at skulle præstere, har vi det med tænke på vores hjerne med udgangspunkt i, hvad vi f.eks. har af kognitiv IQ, følelsesmæssig IQ eller lignende. Men når det kommer til at præstere, er der andre områder, som er langt vigtigere. Områder, som jeg i rigtig mange år ikke rigtig tilføjede den værdi, som de havde. I stedet tog jeg min hjerne for givet og forventede, at den præsterede, når jeg ville have det.

Når jeg skulle lave en svær opgave, så forventede jeg, at min koncentrationsevne og kreativitet stod klar. Men så heldig var jeg sjældent, og så endte det ofte med, at jeg udskød opgaven til en dag, hvor jeg så tænkte, at der ville jeg kunne lave den. Dette mønster kunne godt stå på i noget tid, indtil jeg var tvunget til at lave opgaven pga. en deadline, eller jeg løste den på et tidspunkt, hvor jeg var helt frisk. Det interessante er, at jeg oftest var forundret over, hvorfor jeg havde udskudt opgaven så længe, fordi jeg oplevede, at den var meget lettere at løse, end jeg havde forventet.

På trods af disse oplevelser kunne jeg igen og igen ramme samme situation omkring udskydelse, og det ændrede sig først, da jeg fik større forståelse for, hvordan vores hjerne fungerer, og hvordan jeg sikrer de optimale vilkår for den.

Kan man tvinge sin hjerne til præstation på kommando

Jeg har selv forsøgt mange gange, og min erfaring er, at der hver dag er mange, som forsøger den svære opgave at tvinge sin hjerne til præstation på kommando. For er det overhovedet muligt? Efter min mening kommer det an på, hvordan man anskuer spørgsmålet.

Tænker man på det at tvinge som “at vilje” sig til præstation, så er det sikkert, at succesraten er lav. Mange prøver løsninger indeholdende nikotin, koffein- og sukker-holdige drikke, og her kan man nogle gange være heldig. Især de første gange man prøver, lykkes det oftere, men efterhånden som kroppen opbygger tolerance for koffein og sukker, så falder succesraten og kan også have en forværrende effekt. Når det ikke lykkes med denne metode, så er resultatet ofte overspringshandlinger. Dvs. man får lavet noget, men bare ikke det man skulle, og sjældent det der er vigtigst.

Ser man i stedet på det “at tvinge” som, hvordan man skaber de bedst mulige rammer for præstation for hjernen, så stiger succesraten. Her er udgangspunktet at kende til, hvordan hjernen fungerer bedst og i hver situation vurdere den bedst mulige tilgang. Her arbejder man med aktiviteter, som optimerer hjernens energi og ro, fordi disse to er afgørende for succes. Her vælges aktiviteter, som man ikke kan opbygge tolerance for, og selv om succesraten ikke er 100%, så er den meget større og mere stabil. Når det ikke lykkes, så ender det ofte med en erkendelse af, at hjernen ikke er klar til denne type opgave. I stedet vælger man så opgaver, som man kan løse, men den nuværende kapacitet, men uden den dårlige samvittighed som følger med overspringshandlinger.

Hvornår fungerer din hjerne bedst

Når din hjerne skal bruge evner som koncentration og kreativitet bedst mulig, så er det vigtigste, at den har energi og ro udhvilet. Med det mener jeg, at kroppen er frisk, at der er ro på dine tanker, og at hjernen får en stabil og jævn tilførsel af energi. Det vil derfor sige, at hvis:

  • du er træt i kroppen, så er du det også i hjernen. Har du f.eks. trænet hårdt eller sovet dårligt eller lignende, så regn ikke med underværker fra øverste etage
  • dit hoved er fyldt med alle mulige tanker, så kan du godt vinke farvel til de fantastiske idéer og koncentration i længere tid af gangen
  • du er bare en smule dehydreret eller har et ustabilt blodsukker, så vil hjernen have svært ved at prioriterer den nødvendige energi til den del af hjernen, som du har brug for.

Og husk at hverken nikotin, koffein- eller sukkerholdige drikke eller lignende kan gøre underværker, når du er ovenstående situationer.

Har din hjerne energi og ro, så skal du huske at for omkring 90% af os, så løser din hjerne bedst de svære opgaver i tidsrummet kl. 10 til 12. Den mest kreative periode ligger for de fleste mellem kl. 14 og 17. For de sidste 10%, som jf. søvnspecialiser er B-mennesker, så gælder det, at den svære opgave skal ligge mellem 14-16 og den kreative mellem 16-18.

For at undgå at brænde ud halvvejs igennem dagen, er det vigtigt, at du bruger din hjerne i mindre sprint og holder pause ind i mellem disse. Den primære årsag hertil er, at hjernen skal have mulighed for at bearbejde de indtryk den får, før der er plads til nye i dens begrænsede plads. Pomodoroteknikken er f.eks. en god tilgang. Læs evt. også hvordan du bruger pomodoroteknikken bedst mulig.

Gode vaner som giver dig en skarp hjerne

Hos alle vidensmedarbejdere og ledere er hjernen det vigtigste arbejdsredskab. For det er gennem koncentration, refleksion, kreativitet og nærvær, at man opnår de bedste og hurtigste resultater. Og det gælder om at bruge de ressourcer, vi har bedst mulig. Desværre har der i de seneste 15 år været en udvikling mod, at vi bruger mindre og mindre tid på koncentreret arbejde. Og jo mindre vi træner denne kompetence, desto dårligere bliver vi til den. F.eks har mange i dag kun har kapacitet til 1-2 timer koncentreret arbejde om dagen. Kun dem som virkelig træner og har gode vaner, kan komme op på 3-4 timer om dagen. Når jeg gennemgår resultaterne fra produktivitetsquizzen, så bruger lige under 70% mellem 30-90 minutter om dagen på koncentreret arbejde. Og jeg er sikker på, at årsagen ikke er, at de ikke har brug for mere.

Det betyder derfor rigtig meget, hvilke vaner vi har, og de har afgørende indflydelse på, om vi har en sløv eller skarp hjerne. Her får du derfor eksempler på gode vaner, som vil styrke din hjernes skarphed.

Kvalitetssøvn

At få kvalitetssøvn er den vigtigste ting, du kan give din hjerne. Det er her du skal starte, hvis du er i tvivl. For har du ikke sovet godt, så er det så godt som umuligt, at få en skarp hjerne.

Her nogle gode søvnråd:

  • Sov mørkt, køligt, med god udluftning og uden elektronik
  • Stå op og gå i seng på samme tid hver dag og sov 7-9 timer (for voksne mellem 18-65 år)
  • Hav et stabilt blodsukker, når du skal sove
  • Sænk lyset omkring dig de sidste timer
  • Sørg for at du er rolig og afslappet i den sidste time for sovetid
  • Undgå for meget koffein og gå decaf efter kl. 14
  • Få bevægelse og sollys dagen igennem

Er du i tvivl om du får sovet nok, så giver dette indlæg nogle indikatorer, og her kan du læse om effekten ved ikke at sove nok.

Ernæring og hydrering

Næst efter søvn er fokus på ernæring og hydrering det, du bør fokusere på. Når det kommer til ernæring, så gælder det om, at du får de vitaminer og mineraler, som du har brug for. Det bedste du kan gøre er at få disse gennem kosten, men kan du ikke det, så kan det betale sig at supplere med kosttilskud.

Generelt skal du forsøge at spise, så dit blodsukker er så stabilt som muligt. Årsagen til dette er, at hjernen reagerer ret drastisk på fald i dit blodsukker. Den reagerer som om, du ikke får mad foreløbig og begynder så at spare energi. Derfor begrænser den mængden af blod til din hjerne. Studier viser, at det betyder op til 14% mindre blod til den tænkende del af hjernen. Derfor skal du finde en god balance mellem indtag af fedt, protein og kulhydrat. En balance som giver din krop en jævn strøm af energi.

Sørg også for at få nok af de gode fedtstoffer, som din hjerne har brug for. Især fedtstofferne DHA og EPA er afgørende. Disse får du nok af, hvis du hver uge spiser 400-500 g fed fisk. Gør du ikke det, anbefaler jeg at supplere med kosttilskud. Få også rigeligt med oliven/olivenolie, hørfrø/hørfrøolie, avokado/avokadoolie og lignende, da disse styrker dit omega 3 indhold i kroppen.

Sidst skal du sørge for at få væske nok i løbet af dagen. En god tommelfingerregel er 1 liter pr 30 kg kropsvægt ekskl. det du forbrænder ved sportsudøvelse. Væske er alt, der ikke indeholder alkohol, men vand er bedst. I dag ved vi at bare 1-2% væsketab nedsætter din præstationsevne markant. Det er vigtigst at drikke mest om morgenen, hvor kroppen ikke har fået væske længe. Prøv f.eks. at drikke 0,5 til 1L inden for de første 30 minutter efter, du er vågnet.

Bevægelse og pauser

Dit næste fokusområde skal efter min mening være bevægelse og pauser. Bevægelse fordi det sætter ekstra gang i blodomløbet til hjernen, som styrker din tænkekraft. Pauser fordi de giver mulighed for, at din hjerne kan få ro til at arbejde med det, du har fyldt på den af information og indtryk.

I dag sidder vi alt for meget ned, og det er ikke noget vores hjerne har godt af. Den bliver simpelthen sløv af det. Prøv derfor at få 5-10 minutters bevægelse minimum hver 90 minut eller brug pauserne i pomodoroteknikken til at få bevægelse. Bevægelsespauser er det bedste, og sørger du for ikke at tage telefon eller noget med, så giver du samtidig din hjerne ro til at arbejde med de indtryk, den har fået. Husk også at den bedste bevægelsespause foregår udenfor. For intet kan slå den friske luft, og det at der er “højt til loftet”.

Pauser skaber udover at få tid til at bearbejde indtryk også plads til at kroppen kan få ro på sig selv. De små sprint, som du bør bygge din dag op efter, skaber en stresstilstand. Og det er faktisk helt fint, så længe du giver kroppen plads til at falde ned igen på samme måde som en atlet ville gøre. Her kan en pause på 10 minutter hver 90. minut ude i det fri være alt der skal til for at kunne tage en sprint mere.

Lav en ting ad gangen

Når du har gode vaner for søvn, ernæring og hydrering, bevægelse og pauser, så er det tid til at øve dig på kun at lave en ting af gangen. Multitasking er hårdt for din hjerne og meget lidt effektivt. Faktisk kan din hjerne ikke multitaske, men switchtasker i stedet hurtigt mellem opgaver.

Når du skal arbejde på opgaver, som med fordel kræver din fulde opmærksomhed, kan jeg kun anbefale dig at etablere vaner, som beskytter dig mest mulig. Det kan f.eks. være at:

  • tage støjreducerende høretelefoner på
  • sætte din telefon på forstyr ikke og fjerne den fra dit synsfelt
  • arbejde hjemmefra eller “gemme” dig i et mødelokale
  • lukke dit e-mailprogram ned eller sætte det på offline funktion, så du ikke får nye e-mail
  • synliggøre for dine kolleger, at du ikke vil forstyrres lige nu
  • undgå at dit skrivebord er fyldt med andet, end du har brug for til den aktuelle opgave

Du kan virkelig spare meget energi ved kun at have dit spotlight på en ting af gangen. Og jeg lover dig, at det samtidig vil betyde, at du skaber bedre resultater – hurtigere.

Når du har brug for noget ekstra

Det kommer bare en gang i mellem situationer, hvor du har brug for noget ekstra energi og koncentration. Det er i disse situationer, at du f.eks. kan have glæde af nikotin og koffein. Men KUN hvis du ikke har opbygget tolerance. Læg mærke til at jeg ikke skriver sukker, da den gøre dit blodsukker for ustabilt. Når der står nikotin, så betyder det heller ikke, at jeg anbefaler rygning, som i overhovedet ikke!

Kaffe påvirker din koncentration effektivt, hvis du kun bruger den strategisk. Med strategisk mener jeg, at du tager tager en til to kopper maks. 3-4 gange om ugen. Drikker du flere kopper hver dag, så opbygger du tolerance og vil ikke få den store effekt.

Nikotin har jeg ikke selv prøvet, men hørt en del om. Her skal du prøve det på spray og tage 1-3 mg af gangen. Igen er det også noget du KUN skal gøre, når du virkelig har brug for noget ekstra. Start i stedet altid med en gåtur eller en powernap.

Er det arbejdet værd at få en skarp hjerne

En skarp hjerne giver bl.a. bedre arbejdsdage, større tilfredshed, bedre resultater på kortere tid og mere energi og overskud. Det er efter min mening hele investeringen værd. Men det er ikke en let opgave, for i dag er vores kultur og vaner i større grad fokuseret på hele tiden at være opdateret og forbundet. Generelt er vi blevet mere bekymret for at gå glip af noget. Og netop fordi vi har det sådan, går vi glip af noget langt mere givende, som en skarp og fokuseret hjerne kan give os.

Vælger du at gå i mod strømmen, så husk at det tager tid at træne vaner, husk at nyde rejsen og ikke være for hård mod dig selv undervejs.

Kontakt mig endelig, hvis du har lyst til en videre snak om den skarpe hjerne.

© MERE TID – Fordi du kun kan bruge tiden én gang

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk